I forslaget til folketingsbeslutning opfordredes regeringen til at øge beskæftigelsen ved at:
l. opføre 7.000 flere almennyttige boliger,
2. øge byfornyelsesarbejdet for 2 milliarder kr.,
3. udvide de offentlige investeringer med 4 milliarder kr.,
4. ansætte 20.000 flere i den offentlige sektor,
5. forbyde overarbejde,
6. udvide barselhvilen,
7. forhøje Statens Uddannelsesstøtte med 1,4 milliarder kr. samt
8. genindføre løn i basisåret og optage yderligere 15.000 lærlinge inden for EFG.
Om baggrunden for beslutningsforslaget, der til dels er en genfremsættelse af et i folketingsåret 1978-79 fremsat forslag til folketingsbeslutning (se Folketingsårbog 1978-79, side 365 f), hedder det bl. a. i de ledsagende bemærkninger:
»Ledigheden er i øjeblikket på omkring 160.000 på årsbasis, og der er udsigt til, at den i 1980 igen vil nærme sig de 200.000, til trods for at adskillige titusinder er gået på efterløn.
DKP har stillet mange ændringsforslag til finansloven og har peget på en række muligheder for at forbedre beskæftigelsen. Men selv uden at gå så langt som foreslået til finansloven kunne regeringen og folketinget allerede nu mildne ledighedens hærgen.
Ideen i de 8 punkter er, at det offentlige for en nettoudgift på 5,4-5,9 milliarder kroner kunne sætte ca. 120.000 mennesker i arbejde, således at en række vigtige samfundsopgaver kan løses, uden at det forringer betalingsbalancen«.
Forslaget til folketingsbeslutning kom ikke til 1. behandling inden udskrivningen af nyvalg til folketinget.
Om baggrunden for beslutningsforslaget, der til dels er en genfremsættelse af et i folketingsåret 1978-79 fremsat forslag til folketingsbeslutning (se Folketingsårbog 1978-79, side 365 f), hedder det bl. a. i de ledsagende bemærkninger:
»Ledigheden er i øjeblikket på omkring 160.000 på årsbasis, og der er udsigt til, at den i 1980 igen vil nærme sig de 200.000, til trods for at adskillige titusinder er gået på efterløn.
DKP har stillet mange ændringsforslag til finansloven og har peget på en række muligheder for at forbedre beskæftigelsen. Men selv uden at gå så langt som foreslået til finansloven kunne regeringen og folketinget allerede nu mildne ledighedens hærgen.
Ideen i de 8 punkter er, at det offentlige for en nettoudgift på 5,4-5,9 milliarder kroner kunne sætte ca. 120.000 mennesker i arbejde, således at en række vigtige samfundsopgaver kan løses, uden at det forringer betalingsbalancen«.
Forslaget til folketingsbeslutning kom ikke til 1. behandling inden udskrivningen af nyvalg til folketinget.