L 83 Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser.

Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Lovforslaget gik ud på at ophæve den offentlige repræsentation i bankers og sparekassers bestyrelser. Med dette sigte foresloges § 9, stk. 1, i lov nr. 199 af 2. april 1974 om banker og sparekasser ændret. De nødvendige konsekvensændringer i lovens § 13, stk. 1,1. pkt., og § 16, stk. 2, blev tillige foreslået.

Begrundelsen for lovforslaget fremgik af dets bemærkninger og var, at forslagsstillerne ikke fandt de offentlige repræsentanter samfundsnyttige. Forslaget var identisk med et i folketingsåret 1977-78 fremsat forslag, omtalt i folketingsårbog 1977-78 side 344. Ved 1. behandling blev forslaget afvist af såvel handelsministeren som ordførerne fra S, V, KF, CD, RV og KrF, medens ordførerne for SF, DKP og VS efterlyste en styrkelse af den offentlige repræsentation, herunder især et pålæg til denne om indberetninger til handelsministeren.

Erhvervsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Poul Nielson (S), Hans Christian Hansen (FP), John Lawaetz (FP), Gustav Holmberg (V), Therkel Christensen (CD), Karl Kjelgaard (KF), Ole Olsen (SF), Jørgen Jensen (DKP), Alfred Hansen (DR), Niels Helveg Petersen (RV), Inger Stilling Pedersen (KrF) og Preben Wilhjelm (VS)