L 74 Forslag til lov om afskaffelse af kapitalvindingsskatten.

Af: Ove Jensen (FP) , Helge Dohrmann (FP) , Leif Glensgård (FP) og Mogens Glistrup (FP)
Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget gik ud på at ophæve lov om særlig indkomstskat med virkning for særlig indkomst erhvervet efter udløbet af indkomståret 1978.

Lovforslaget var i det store og hele en genfremsættelse af tidligere fremsatte forslag, hvorfor der i øvrigt kan henvises til Folketingsårbog 1976-77, side 448 og 521.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes efter 1. behandling, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Hans Erenbjerg (S), Leif Glensgård (FP), Erling Askjær Jørgensen (FP), Jeppe Kristensen (V), Niels Bollmann (CD), Niels Kallesøe (KF), Ole Olsen (SF), Karl Møller (DKP), Bernhard Baunsgaard (RV) og Arne Bjerregaard (KrF)