L 69 Lov for Færøerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Af: Socialminister Erling Jensen (S)
Samling: 1978-79
Status: Stadfæstet
Lov nr. 644 af 13-12-1978
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Efter loven kan dagpenge udbetales til lønmodtagere, der ikke får løn under sygdom eller fødsel. Dagpengene skal endvidere ydes efter de samme regler, uanset om årsagen til indtægstabet skyldes sygdom, en ulykke på arbejdspladsen eller fødsel. Herudover kan det færøske landsstyre fastsætte nærmere regler om udbetaling af dagpenge til andre personer. Der tænkes især på personer, der efter deres ansættelsesforhold har ret til løn under sygdom eller fødsel, men hvor arbejdsgiveren undlader at opfylde sin pligt til at udbetale løn.

Der er endvidere åbnet mulighed for, at der administrativt kan fastsættes regler om, at forvaltningen kan udbetale supplerende dagpenge til kvindelige funktionærer, der får udbetalt halv løn under fravær på grund af barsel.

For selvstændige erhvervsdrivende og husmødre er der mulighed for frivillig at sikre sig dagpenge i tilfælde af sygdom, tilskadekomst eller fødsel. Disse sikringsordninger er udformet således, at det offentlige dækker 1/4 og de sikrede 3/4 af udgifterne til ordningen.

Dagpengeordningen administeres af landsstyrets socialforvaltning. Efter landsstyrets bestemmelse kan administrationen dog henlægges til anden myndighed.

Loven indeholder bestemmelse om en karenstid på 2 dage. Det vil sige, at dagpenge efter anmodning kan udbetaler fra 3. hele fraværsdag. Der er endvidere en varighedsbegrænsning i retten til dagpenge, således at dagpenge højst kan ydes i 13 uger i løbet af 6 på hinanden følgende måneder. Der er dog mulighed for, at dagpengeretten kan genindtræde, selv om den har været opbrugt under en sammenhængende periode. Det er i denne forbindelse en betingelse, at den pågældende har været arbejdsdygtig og på ny opfylder lovens beskæftigelseskrav.

Betingelser om varighedsbegrænsning og karensdage gælder ligeledes for personer, der frivilligt har sikret sig dagpenge. Karenstiden for husmødre er dog sat til 1 uges sygdom.

Kvinder kan modtage barseldagpenge før fødslen fra det tidspunkt, hvor lægen skønner, den gravide bør ophøre at arbejde, dog tidligst 6 uger før det beregnede fødselstidspunkt. I særlige tilfælde på grundlag af et lægeligt skøn kan ydes dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 13 uger til fødslen.

Herudover ydes barseldagpenge i 8 uger efter fødslen.

Selvstændige erhvervsdrivende og husmødre, der frivilligt har sikret sig dagpenge, kan ligeledes modtage barseldagpenge efter samme regler som lønmodtagere.

Dagpengedækningen er sat til 80 pct. af indtægtsgrundlaget.

Selvstændige erhvervsdrivende og husmødre kan sikre sig frivillige dagpenge med højeste beløb og med belob svarende til halvdelen af højeste beløb.

Staten refunderer 40 pct. af landsstyrets socialforvaltnings udgifter til dagpengeordningen efter fradrag af indtægterne fra de frivillige sikringer.

I socialudvalgets betænkning over lovforslaget indstilledes dette til vedtagelse uændret af udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets medlemmer af udvalget. Forslaget vedtoges ved 3. behandling med 120 stemmer for og 24 (FP) imod. Ingen undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Johan Nielsen (S), Finnur Erlendsson (FP), Henrik Toft (V), Yvonne Herløv Andersen (CD), Karen Thurøe Hansen (KF), Ebba Strange (SF), Karl Møller (DKP), Alice Hedegaard (DR), Grethe Philip (RV), Inge Krogh (KrF) og Carl Thio Tyroll (VS)