Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven, der træder i kraft den 1. juni 1979, udvider skibsfartsnævnets beføjelser. således at det i fredstid kan overtage brugsretten til enkelte danske skibe, når det er nødvendigt for at opfylde en forpligtelse, Danmark har påtaget sig inden for NATO. Således bestemmer lovens § 1, nr. 1, at før Defence Shipping Authority er trådt i virksomhed, kan skibsfartsnævnet mod erstatning overtage brugsretten til forud af nævnet udpegede skibe med henblik på opfyldelse af en Danmark under Den nordatlantiske Traktat påhvilende forpligtelse.

§ 1, nr. 2, fastlægger vilkårene for overtagelsen af brugsretten i medfør af § 1, nr. 1 og pålægger skibsfartsnævnet at afslutte en særlig overenskomst med de pågældende skibe.

Lovens § 1, nr. 3, fastsætter det princip, at Skibsfartsnævnets virksomhed skal hvile økonomisk i sig selv fra det tidspunkt hvor DSA træder i virksomhed. I perioden, hvor DSA ikke er trådt i virksomhed, afholdes udgifterne af statskassen. Disse udgifter omfatter såvel en fragt, der svarer til, hvad rederiet kunne have opnået ved anden beskæftigelse af skibet, dels en eventuel erstatning.

Baggrunden for lovforslaget fremgår af bemærkningerne:

»Et væsentligt led i planerne for Vesteuropas og dermed for Danmarks forsvar er rettidig tilførsel af de nødvendige forstærkninger såvel i form af personel som materiel. Tilførsel af forstærkninger tillægges endvidere en betydelig afskrækkende og dermed fredsbevarende værdi.

Fra det tidspunkt, hvor det besluttes at tilføre forstærkninger til Vesteuropa, vil der blive behov for søtransport først og fremmest af materiel i et betydeligt omfang. Da det ikke kan forudsættes, at der med kort varsel på det frie marked vil kunne tilvejebringes den nødvendige transportkapacitet, har spørgsmålet om at skabe sikkerhed for, at de nødvendige skibe kan stilles til rådighed, været drøftet i NATOs organ for skibsfartsplanlægning. Der har under drøftelserne været enighed om, at det ikke kan udelukkes, at en beslutning om overførsel af forstærkninger træffes på et tidspunkt, hvor det under NATO oprettede skibsfartsorgan Defence Shipping Aut- hority (DSA) endnu ikke er trådt i virksomhed. Der har endvidere været enighed om, at sikkerhed for transporternes gennemførelse kun kan opnås, hvis de enkelte lande påtager sig at stille de nødvendige skibe til rådighed. Der har endelig været enighed om, at det land, der skal anvende det enkelte skib til transport, betaler en fragt, der i det væsentlige svarer til fragten for et skib af tilsvarende type, umiddelbart før beslutning om overførsel af forstærkninger blev truffet. Det land, der stiller skibet til rådighed, skal selv afholde de udgifter, der er forbundet hermed, herunder en eventuel erstatning til skibets reder til dækning af de udgifter, rederiet måtte blive påført f. eks. i form af erstatningskrav for brudte fragtaftaler eller udgifter ved indchartring af erstatningstonnage i stedet for overtagne skibe.

Der er ikke i den bestående lovgivning hjemmel til at overtage brugsretten til danske skibe. Fra det tidspunkt, hvor det under NATO oprettede skibsfartsorgan DSA træder i virksomhed, overtager Skibsfartsnævnet imidlertid i medfør af lov nr. 120 af 31. marts 1952 om et skibsfartsnævn brugsretten til samtlige oceangående skibe. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at tilvejebringe den nødvendige hjemmel til at overtage brugsretten til et antal skibe straks efter, at der er truffet beslutning om at tilføre forstærkninger til Europa, ved at udvide Skibsfartsnævnets muligheder for at overtage brugsretten til danske skibe til også at omfatte perioden, for DSA er trådt i virksomhed.«

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 141 stemmer mod 18 (SF, DKP og VS).