Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven, der trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, forlænges sygesikringens overenskomster med de praktiserende læger og speciallæger om vilkår og betaling for behandling m. v. af de sygesikrede i 2 år efter samme retningslinjer, som lønoverenskomsterne forlænges efter lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v. (se A. I. nr. 8).

Socialministeren betegnede i sin fremsættelsestale lovforslaget som et led i regeringens samlede overenskomstløsning og fortsatte:

»Københavnsoverenskomsten om almen lægegerning og øjen- og ørelægehjælp m. v., der er en lønoverenskomst, er omfattet af lovforslaget om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v. og er derfor ikke medtaget i nærværende lovforslag.

Det er kun sygesikringens lægeoverenskomster, der foreslås forlænget. Overenskomsterne med Dansk Tandlægeforening, Danske Fysioterapeuter og Dansk Kiropraktorforening er ikke omfattet af lovforslaget. Baggrunden herfor er, at det kun er lægeoverenskomsterne, der regulerer ydernes arbejdsforhold på en så indgående måde, at det forekommer rimeligt at sidestille overenskomsterne med lønoverenskomster. Landsoverenskomsten om almen lægegerning indeholder således bestemmelser om adgangen til at nedsætte sig i praksis, om salg af goodwill og om praksisplanlægning. For speciallægeoverenskomsterne gælder, at der i henhold til disse er truffet afgørelse om det offentliges indflydelse på speciallægernes adgang til at nedsætte sig i praksis.

Formålet med lovforslaget er først og fremmest at sikre en videreførelse af de gældende overenskomster. Praktiserende Lægers Organisation har opsagt overenskomsten om almen lægegerning til 1. april, mens de øvrige overenskomster ikke er opsagt.

Ved konflikter mellem sygesikringen og lægernes organisationer er lægerne ikke bundet af overenskomsterne og kan fastsætte deres honorarer frit inden for de begrænsninger, som fastlægges af den til enhver tid gældende pris- og avancelovgivning. Der vil således i tilfælde af konflikt blive åbnet mulighed for lægerne - i modsætning til lønmodtagere omfattet af lovforslaget om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. - for at søge at sikre sig forhøjelser af honorarerne og andre forbedringer, bl. a. under henvisning til stigningerne i praksisomkostningerne.

Når man i relation til forlængelseslovgivning sidestiller sygesikringens lægeoverenskomster med kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold, kan man ikke - som hidtil - i relation til prislovgivning betragte overenskomsterne som overenskomster med selvstændigt erhvervsdrivende. Det er derfor foreslået, at lægeoverenskomsterne ikke omfattes af det samtidig fremsatte forslag til lov om begrænsning af avancer og af lønstigningers indregning i priserne, der afløser prisstoploven fra september 1978. Forslaget indebærer, at honorarerne efter lægeoverenskomsterne med virkning fra lovens ikrafttræden på ny vil blive reguleret efter overenskomsterne.

I øvrigt overføres principperne fra lovforslaget om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v. til nærværende lovforslag, i det omfang lægeoverenskomsternes særlige karakter gør det muligt.«

Om baggrunden for lovforslaget i øvrigt henvises til den udtalelse af særlig karakter af statsministeren, der er refereret side 52.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag fil lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v. (se A.I. nr. 8), forslag til lov om ændring af ferieloven. (Forlængelse af ferie m. v, (se A.I, nr. 6), forslag til lov om ændring af medhjælperloven. (Forlængelse af ferie) (se A.I, nr. 7), forslag til lov om begrænsning af avancer og lønstigningers indregning i priserne (se A.I. nr. 60) og forslag til lov om begrænsning af tantieme og vederlag m. v. (se A.I. nr. 61) og forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension (se A.I, nr. 22). Med hensyn til nærværende lovforslags behandling kan der som udgangspunkt henvises til omtalen af nævnte forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v.

Der blev ikke til nærværende lovforslag stillet ændringsforslag.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 88 stemmer (S, V og EP) mod 50 (FP, SF, DKP, DR og VS), medens 36 (KF, CD, RV og KrF) hverken stemte for eller imod.