Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget. Lovforslaget indeholdt følgende elementer:

1. Arbejdsministerens bemyndigelse til at nægte anerkendelse af arbejdsløshedskasser, der opfylder betingelserne i arbejdsløshedslovens § 32, foresloges ophævet.

2. Den automatiske regulering af dagpengeydelserne, der finder sted 2 gange om året, foresloges ophævet og erstattet af en fastsættelse af dagpengeydelsernes størrelse direkte i loven.

3. Det foresloges, at dagpenge for et medlem, der i uafbrudt 1 år har modtaget dagpenge efter de i øvrigt herom gældende regler, højst kan udbetales med 8/10 af de hidtil udbetalte beløb.

Om baggrunden for lovforslaget hedder det bl. a. i de ledsagende bemærkninger:

Ad 1:
»Arbejdsministerens bemyndigelse til at nægte anerkendelse af arbejdsløshedskasser, der opfylder betingelserne i § 32, foreslås ophævet. Herefter vil arbejdsløshedskasser med 1.000 medlemmer eller derover normalt kunne forlanges anerkendt.«

Ad 2:
»Forslagsstillerne mener, at reguleringen af dagpenge på linje med andre ydelser bør foretages af folketinget.

Regeringen har påpeget nødvendigheden af, at der på såvel det private som det offentlige arbejdsmarked føres en streng indkomstpolitik.

Folketinget bør være ansvarlig for, at der er en nøje sammenhæng mellem lønudviklingen på arbejdsmarkedet og stigningen i dagpengestørrelsen.

Lovforslaget er hverken begrundet i et ønske om at hæve eller nedsætte dagpengene, men udelukkende begrundet i et ønske om at fjerne den automatiske regulering. Derfor er den maksimale dagpengesats i den foreslåede affattelse af lovens § 46, stk. 3, fastsat til de pr. 1. januar 1979 gældende maksimale dagpengesatser.

Forslagsstillerne mener, at det kan være naturligt, om man en gang om året tog stilling til, om der var behov for en regulering.

Forslagsstillerne mener, at de foreslåede ændringer er udtryk for en administrativ forenkling.«

Ad 3:
»Den foreslåede regel tilsigter at skabe en vis parallelitet med sygedagpengesystemet. Der tilsigtes endvidere skabt et incitament for den arbejdsløse til at søge at skaffe sig et arbejde, inden vedkommendes arbejdsløshed får en mere permanent karakter.«

Ved 1. behandling, hvorunder foruden ordførerne også Freddy Madsen (DKP) og Kaj Hansen (DKP) havde ordet, blev lovforslaget afvist af såvel arbejdsministeren som de fleste af de øvrige ordførere. Kun Nauerby (FP) kunne give tilslutning til hele lovforslaget, medens ordførerne fra CD, KrF og DR kunne støtte den første del af lovforslaget.

Lovforslaget blev ved 3. behandling forkastet, idet 36 (FP og KF) stemte for, medens 122 stemte imod.