Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Lovforslagets § 1 havde følgende ordlyd:

»§ 1. Inden for sådanne beskæftigelser, der falder under funktionærlovens § 1, stk. 1, kan der frit drives vikarbureauvirksomhed.

Stk. 2. Arbejdsministeriet kan, efter indstilling fra arbejdsdirektøren og efter forhandling med vedkommende arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, tillade vikarbureauvirksomhed inden for enkelte faglige eller stedlige områder, som ikke er omfattet af stk. 1, når der skønnes at være ganske særlige behov herfor. Sådanne tilladelser kan arbejdsministeren tilbagekalde, hvis et vilkår for tilladelsen overtrædes eller - med mindst 6 måneders varsel - såfremt han, efter forhandling med de nævnte arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, skønner, at der ikke længere er behov for den pågældende virksomhed.«

Om baggrunden for lovforslaget anførtes i de ledsagende bemærkninger bl. a. følgende:

»Begrundelsen for forslagets fremsættelse er, at vikarbureauer nu igennem mange år har været et integreret led i dansk erhvervsudøvelse. De eksisterende bureauer har fungeret i overensstemmelse med hensigten og har bevist denne funktions værdi såvel for erhvervslivet som for de personer, der søger midlertidig beskæftigelse. Der kan ikke skønnes at være behov for særlig indskrænkning i vikarbureauers virke, som må anses for at falde ind under normal næring. Arbejdsdirektørens tilsyn med bureauerne sikrer myndighedernes fulde indseende med vikarbureauernes virksomhed. Det bemærkes, at lovforslaget er en genfremsættelse af et senest i folketingsåret 1975-76 fremsat lovforslag (Folketingstidende 1975-76, forhandlingerne sp. 58, 1945, 10789 og 11121, tillæg A. sp. 7 samt tillæg B, sp. 1661).

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget inden folketingsårets udløb.