Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget havde flg. formulering:

»§ 1. I lov nr. 638 af 21. december 1977, lov om renter ved forsinket betaling m.v., § 1, stk. 1, udgår ordene »på formuerettens område«.

§ 2. Følgende lovbestemmelser ophæves:

a. Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jfr. lovbekendtgørelse nr. 461 af 13. september 1978, §§ 62, stk. 4, 2. pkt., 62 A, stk. 3, 2. og 3. pkt., 63, 66, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2, 2. pkt., samt 89, 2. pkt.

b. Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 462 af 13. september 1978, som ændret ved lov nr. 593 af 29. november 1978, § 14 C, stk. 3, sidste pkt.

c. Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 463 af 13. september 1978, § 30, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt.

d. Lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 564 af 8. november 1978, §§ 29 A, stk. 3, sidste pkt., for så vidt angår ordene »med 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned regnet«, og 29 P, stk. 8 (to steder ordene »med 1 pct. månedlig«).

e. Lov om beskatning af pensionsordninger m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 409 af 14. august 1975, som ændret ved § 7 i lov nr. 216 af 28. april 1976, § 38, stk. 3.

f. Lov om kapitaltilførselsafgift, jfr. lovbekendtgørelse nr. 604 af 10. december 1975, som ændret ved § 4 i lov nr. 216 af 28. april 1976 og § 4 i lov nr. 193 af 3. maj 1978, § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4 (ordene »med 1 pct. ... omfatter«).

g. Lov om totalisatorspil, jfr. lovbekendtgørelse nr. 444 af 28. august 1974, som ændret ved § 5 i lov nr. 216 af 28. april 1976 og § 5 i lov nr. 193 af 3. maj 1978, § 10, stk. 1, 2. pkt.

h. Lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 432 af 22. august 1978 § 27, stk. 2.

i. Lov om sømandsskat, jfr. lovbekendtgørelse nr. 378 af 4. juli 1977, som ændret ved § 7 i lov nr. 193 af 3. maj 1978, § 22, stk. 2.

§ 3. Nærværende lov finder anvendelse på beløb, som forfalder den 1. juli 1979 eller senere.«

Som baggrund for fremsættelsen af lovforslaget, hvis § 2 iflg. forslagsstillerne formentlig ikke var udtømmende formuleret, og som evt. ville kræve yderligere supplerende udformning under udvalgsbehandlingen, anførte forslagsstillerne bl.a.: »Den nuværende lovgivnings hovedregel er herefter, at renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 2 pct.

Denne rente er fradragsberettiget overensstemmende med den almindelige rentefradragsregel i statsskattelovens § 6 e.

De hensyn, som af flertallet bag loven blev anført som begrundelse for, at debitorer ikke bør udsættes for nogen højere rentebyrde, gør sig med fuld styrke gældende vedrørende skattemorarenter.

Muligvis fordi lovforslaget var fremsat øf justitsministeren, kom skattemorarenter - der jo henhører under ministeriet for skatter og afgifter - imidlertid ikke med ind under den i december måned 1977 gennemførte lovgivning.

Dette har ført til, at den, der kommer i skatterestance, behandles forholdsvis umådeligt hårdt, medmindre han kan konvertere sin skatterestancegæld til gæld f.eks. hos sin købmand. Denne kan jo alene opkræve morarenter overensstemmende med decemberloven fra 1977. Denne forskelsbehandling mellem kreditorgrupperne er aldeles uanstændig. Disse urimeligheder blev uddybet yderligere, da skattemorarenterne på den daværende skatteministers foranledning blev skærpet yderligere ved lov nr. 193 af 3. maj 1978, lov om ændring af forskellige skattelove. (Morarenter m.v.). Den nuværende minister for skatter og afgifter var ved den lejlighed en af de hårdeste opponenter mod forskelsbehandlingen, jfr. Folketingstidende 1977-78 spalte 8989 f. Det var en gentagelse fra for eksempel spalte 4086, hvor hr. Anders Andersen talte om »en uvenlig lov over for erhvervslivet« og »en forbrugerfjendsk lov«. På dette grundlag fremsættes nærværende forslag for at opnå ligestilling. For forslagsstillerne er der alene tale om at opnå et vist fremskridt, idet forslagsstillernes principielle opfattelse på morarenteområdet er som anført i retsudvalgets tillægsbetænkning af 14. december 1977 (Folketingstidende 1977-78 tillæg B, sp. 221 og 273).

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget blev henvist efter 1. behandling, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.