L 13 Lov om forhøjelse af hædersgaver.

Af: Socialminister Erling Jensen (S)
Samling: 1978-79
Status: Stadfæstet
Lov nr. 638 af 13-12-1978
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ved loven forhøjes de beløb, som oprindelig er fastsat som hædersgaver i de nedenfor nævnte love, med 275 pet., således at hædersgaver for fremtiden ydes med 3.000 kr. årlig til invaliderede og enker (plus et tillæg på 1.800 kr. til invalidepensionister). De omhandlede love er følgende: Lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til danske somænd og fiskere og deres efterladte, som ændret ved lov nr. 384 af 9. august 1945 og lov nr. 67 af 3. marts 1948, lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940, lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og deres efterladte og lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, jfr. lovbekendtgørelse nr. 68 af 8. februar 1974 med bilag.

En tilsvarende forhøjelse gennemførtes af hædersgaver til sårede og til efterladte efter faldne den 29. august 1943 og af de understøttelser, der ydes i anledning af ulykkestilfælde på søen som følge af krigsbegivenheder i den første verdenskrig.

I socialudvalgets betænkning stilledes ændringsforslag dels af centrum-demokraternes medlem af udvalget og dels af socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer af udvalget. Ingen af disse gennemførtes dog, og forslaget vedtoges enstemmigt ved 3. behandling med 155 stemmer.
Partiernes ordførere
Kr. Albertsen (S), Hans Christian Hansen (FP), Henrik Toft (V), Yvonne Herløv Andersen (CD), Palle Simonsen (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Tove Jørgensen (DKP), Alice Hedegaard (DR), Svend Vig (KrF) og Grethe Philip (RV)