L 113 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af arv og gave.

Af: Niels Kallesøe (KF) , Poul Schlüter (KF) og Ib Stetter (KF)
Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget gik først og fremmest ud på at nedsætte arveafgifterne, der iflg. forslagsstillerne er blevet uforholdsmæssigt store på grund af deres progressive karakter og de oppustede værdier. Lovforslaget foreslår at ændre satserne for arv til nærmeste slægtninge, men forslagsstillerne mente, at man under udvalgsarbejdet skulle drøfte ændringer af andre satser.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes efter 1. behandling, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Mogens Glistrup (FP), Jeppe Kristensen (V), Niels Bollmann (CD), Hagen Hagensen (KF), Ole Olsen (SF), Alfred Hansen (DR), Bernhard Baunsgaard (RV) og Arne Bjerregaard (KrF)