B 96 Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en tiårsplan for økonomisk genrejsning

Af: Bent Honoré (KrF) , Christian Christensen (KrF) og Jens Møller (KrF)
Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til politisk-økonomisk udvalg.

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning opfordres regeringen til at udarbejde en plan, der angiver, hvorledes Danmark over en periode på 10 år kan afvikle betalingsbalanceunderskuddet, tilbagebetale udlandsgælden og genoprette beskæftigelsen. Planen bør udarbejdes på grundlag af alternative forudsætninger.

Forslaget til folketingsbeslutning fik ikke nogen positiv modtagelse i folketinget, idet de fleste partiers ordførere under 1. behandlingen gav udtryk for, at de ikke kunne tilslutte sig forslaget.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Robert Pedersen (S), Ove Jensen (FP), Jens Peter Jensen (V), Arne Melchior (CD), Karl Kjelgaard (KF), Ole Olsen (SF), Freddy Madsen (DKP), Ib Christensen (DR), Niels Helveg Petersen (RV) og Preben Wilhjelm (VS)