B 3 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af merværdiafgiften på fødevarer og medicin

Af: Kaj Hansen (DKP) , Tove Jørgensen (DKP) og Karl Møller (DKP)
Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning opfordres regeringen til snarest at fremsætte lovforslag om afskaffelse af merværdiafgiften på fødevarer og medicin.

Forslaget til folketingsbeslutning er en genfremsættelse af et senest i folketingsåret 1975-76 fremsat forslag (se Folketingsårbog 1975-76, side 462).

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Per Blendstrup (S), Uffe Thorndahl (FP), Henrik Toft (V), Villy Jørgensen (CD), Niels Kallesøe (KF), Ole Olsen (SF), Arne Bjerregaard (KrF), Bernhard Baunsgaard (RV) og Mikael Lennart Waldorff (VS)