B 28 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af udlånslofterne

Af: Mogens Glistrup (FP) , Svend Andersen (FP) og Ole Maisted (FP)
Samling: 1978-79
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger økonomiministeren at meddele Danmarks Nationalbank, at afvikling af låneloftsordningen - såvel for pengeinstitutter som realkreditinstitutter - øjeblikkelig må påbegyndes med henblik på ordningens afskaffelse hurtigst muligt, og således at totalafskaffelsen er gennemført senest 15. april 1979.«

Ved forslagets første behandling blev det afvist af ordførerne for S, CD, V, KF, KrF, hvorimod ordførerne for SF, DKP, RV og DR, uanset de måtte afvise forslagets bemærkninger, ville undersøge forslagets virkninger på kreditmarkedet samt benytte forslaget til overvejelser om kreditmarkedets organisering.

Erhvervsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Poul Nielson (S), Erling Askjær Jørgensen (FP), Gustav Holmberg (V), Karl Kjelgaard (KF), Arne Melchior (CD), Ole Olsen (SF), Kaj Hansen (DKP), Alfred Hansen (DR), Niels Helveg Petersen (RV) og Arne Bjerregaard (KrF)