B 26 Forslag til folketingsbeslutning om nedlæggelse af Christiania

Af: Bent Honoré (KrF) , Inge Krogh (KrF) og Jens Møller (KrF)
Samling: 1978-79
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter l. behandling henvist til forsvarsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at foranledige Christiania nedlagt inden for 6 måneder, samtidig med at de nødvendige sociale og boligmæssige hjælpeforanstaltninger bliver iværksat.«

I de ledsagende bemærkninger anførtes bl.a. følgende om baggrunden for forslaget:

»Udviklingen har vist, at Christiania er gennemsyret af kriminalitet og rummer selvødelæggelsens kim.

Selv fristadens egne fortalere synes nu at have erkendt dette og har i oktober offentligt givet udtryk herfor. Se således artiklen »Christiania-Junk-Fremtiden« af Vibeke og Per Løvetand i Christiania Nyt af 7. oktober 1978.

Under disse omstændigheder er der grund til at gennemføre den afvikling af Christiania, som folketinget gentagne gange har taget tilløb til.

En sådan afvikling må imidlertid ske på en menneskeligt forsvarlig måde, så man hjælper de beboere, som på grund af en nedlæggelse ville få boligmæssige og sociale problemer.

Derfor er det nødvendigt med en tidsfrist på 6 måneder.«

Forslaget fik en indgående behandling i forsvarsudvalget, hvorom henvises til den af udvalget afgivne betænkning og det dertil knyttede bilag, indeholdende ministrenes besvarelser af samtlige spørgsmål fra udvalget.

Ved 2. (sidste) behandling blev forslaget forkastet med 127 stemmer imod og 47 stemmer for (FP, KF, KrF og Bodil Liventhal (CD)); 1 medlem (Brusvang (CD)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Bernhardt Tastesen (S), Mogens Voigt (FP), Mette Madsen (V), Palle Simonsen (KF), Arne Melchior (CD), Ebba Strange (SF), Tove Jørgensen (DKP), Thyge Schak Nielsen (DR), Grethe Philip (RV), Inge Krogh (KrF) og Steen Folke (VS)