Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Ved loven, der trådte i kraft den 1. januar 1978, forlænges den udvidelse af retten til dagpenge, som blev gennemført som en midlertidig ordning i 1976, og hvorefter retten til dagpenge i tiden indtil 1. januar var betinget af, at medlemmet havde haft arbejde i mindst 26 uger inden for de sidste 4 år i stedet for de sidste 3 år, indtil 1. januar 1980. Endvidere medfører loven, at ingen kan falde for den såkaldte 26 ugers regel i 1978, ligesom medlemmer, der havde mistet retten til dagpenge i perioden 15. november - 31. december 1977, genindtrådte i retten fra 1. januar 1978 til 1. januar 1979.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte arbejdsministeren i sin fremsættelsestale bl. a.:

»Forslagets baggrund er den fortsat meget vanskelige beskæftigelsessituation. Beskæftigelseskrisen har nu varet så længe, at et meget stort antal mennesker er ramt ikke alene af arbejdsløshed, men af langvarig ledighed, som dels medfører en vanskelig aktuel situation, dels vanskeligheder med igen at tilpasse sig arbejdslivets krav. Samtidig er der nogle grupper, som har meget svært ved overhovedet at få en rimelig tilknytning til arbejdsmarkedet - det drejer sig navnlig om de unge og kvinderne.«

Om indholdet af den i 1976 gennemførte ordning kan henvises til omtalen i Folketingsårbog 1975-76, side 72 ff.

I den af udvalget afgivne betænkning stillede arbejdsministeren ændringsforslag, hvorefter varigheden af forlængelsen af den midlertidige ordning blev ændret fra 3 til 2 år. Endvidere stillede ministeren ændringsforslag om, at de medlemmer, der havde mistet retten til dagpenge i perioden 15. november - 31. december 1977, skulle genindtræde i retten fra 1. januar 1978 til 1. januar 1979. Et mindretal (SF, DR og VS) stillede ændringsforslag om, at denne ordning skulle omfatte medlemmer, der havde mistet retten til dagpenge i perioden 1. juli - 31. december 1977. Endvidere indeholder den af udvalget afgivne betænkning en række oplysninger, som arbejdsministeren har givet til udvalget, samt en række udtalelser fra udvalgets flertal og mindretal.

Efter at de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget og det af et mindretal stillede ændringsforslag forkastet, blev lovforslaget ved 3. behandling vedtaget med 130 stemmer mod 22 (FP).