Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven ændrer lov nr. 51 af 11. marts 1975 om pengeinstitutters rentemarginal, som ændret ved lov nr. 102 af 17. marts 1976 og lov nr. 416 af 20. august 1976, på følgende punkter:

1. Handelsministeren kan fastsætte regler for justering af de enkelte pengeinstitutters rentemarginal som følge af ændringer af Danmarks Nationalbanks diskonto. Denne regel har virkning fra 1. april 1978.

2. Sparekasserne får adgang til at forøge rentemarginalen med 0,6 pct. fra 1. januar 1978 og

3. Lovens § 12, hvorefter forslag til revision af loven skal fremsættes senest 1. november 1977, ophæves.

Om baggrunden for de enkelte ændringer henvises til de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget.

Handelsministerens fremsættelsestale indeholder de almindelige bemærkninger om regeringens politik på dette område, og hvorledes den agter at forholde sig, når rentemarginalloven udløber den 31. marts 1979.

Ved lovforslagets 1. behandling udtrykte ordførerne for de fleste partier bortset fra DKP og SF stor utilfredshed med rentemarginalloven og dens virkninger og udtalte, at en fortsat regulering af pengeinstitutternes indtjening via rentemarginalloven ikke burde finde sted over en længere periode. Sidstnævnte synspunkt erklærede handelsministeren sig enig i.

Det fremgår således også af erhvervsudvalgets betænkning, at handelsministeren ved udløbet af rentemarginalloven i 1979 agter at fremsætte forslag om at søge bankers og sparekassers renteberegning inddraget under en ordning svarende til den almindelige pris- og avancelovgivning.

Ved lovforslagets 3. behandling blev det vedtaget med 144 stemmer mod 6 (SF). 11 medlemmer (DKP og VS) stemte hverken for eller imod.