Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Hovedtrækkene i loven, der trådte i kraft den 1. april 1978, og som samtidig ophævede lov nr. 234 om erstatning for vaccinationsskader af 7. juni 1972, kan gengives således:

Ifølge lovens § 1 pålægges statskassen ansvar for skader, der må anses forårsaget af vaccinationer mod de sygdomme, der er omfattet af de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af § 1, stk. 1, i lov nr. 634 af 17. december 1976 om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme. Dvs. at der i loven - som efter den hidtil gældende vaccinationsskadeerstatningslov - er tale om skader forårsaget af vaccinationer, der foretages i offentlig interesse, dvs. for at beskytte større eller mindre dele af befolkningen mod smitte af den pågældende sygdom og ikke alene for at beskytte den enkelte.

Det er i loven endvidere fremhævet, at der også kan ydes erstatning, såfremt der er rimelig sandsynlighed for, at en skade skyldes smitte fra en vaccineret person.

Da man må forudse, at udviklingen kan medføre, at sundhedsmyndighederne finder anledning til at anbefale vaccinationer også mod andre smitsomme sygdomme end dem, der tilbydes gratis i medfør af lov om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme, kan indenrigsministeren efter § 1, stk. 3, udvide vaccinationsskadeerstatningslovens område til at omfatte vaccination mod andre smitsomme sygdomme, der foretages i offentlig interesse.

Ifølge § 4 skal ydelserne efter loven være følgende:

1. sygebehandling, optræning og hjælpemidler m. m.,

2. erstatning for tab af erhvervsevne,

3. erstatning for varigt mén,

4. overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald,

5. erstatning for tab af forsørger,

hvor de under 2.-5. nævnte erstatningsformer træder i stedet for de hidtidige invaliditets- og forsørgertabserstatninger.

I § 5 er opremset, hvilke af reglerne i arbejdsskadeforsikringsloven der skal anvendes på sager efter vaccinationsskadeerstatningsloven.

Skaden må som efter den hidtil gældende vaccinationsskadeerstatningslov med rimelig sandsynlighed antages at være forårsaget af vaccinationen. Det vil ofte være vanskeligt at afgrænse vaccinationsskader fra sygdomme, som tilfældigvis opstår samtidig med vaccinationen, men uden årsagsmæssig sammenhæng hermed.

Spørgsmålet om årsagssammenhæng mellem vaccination og sygdom må som hidtil bero på et skøn over samtlige foreliggende omstændigheder. Dette skøn henlægges som efter de hidtil gældende regler til sikringsstyrelsen, der ligeledes skal behandle spørgsmål om årsagsforbindelse i sager om erstatning i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven og værnepligtserstatningsloven.

Efter loven pålægges der fortsat statskassen erstatningansvar for såvel hændelige skader som for skader, der er en følge af fejl og forsømmelser, når skaden med rimelig sandsynlighed må anses forårsaget af vaccinationen.

Ved vaccinationer forekommer der i adskillige tilfælde ubetydelige bivirkninger af ganske få dages varighed. Sygeperioder som følge af sådan midlertidig skadevirkning vil som efter de hidtil gældende regler skulle sidestilles med sygdom i almindelighed og begrunder således ikke erstatningsansvar for statskassen.

Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse hedder det i de ledsagende bemærkninger bl. a.:

»Den gældende vaccinationsskadeerstatningslov knytter sig til lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m. fl., idet der for så vidt angår de fleste af bestemmelserne i førstnævnte lov blot henvises til sidstnævnte lov.

Baggrunden for det foreliggende forslags fremsættelse er, at socialministeren har fremsat forslag til nye love om henholdsvis arbejdsskadeforsikring og erstatning til skadelidte værnepligtige m. fl., der skal afløse henholdsvis ulykkesforsikringsloven og den gældende værnepligtserstatningslov.

Socialministerens forslag til ny værnepligtserstatningslov henviser stort set til bestemmelserne i arbejdsskadeforsikringsloven, og de fordele i relation til erstatningsberegningerne, som den gældende værnepligtserstatningslov rummer i forhold til den gældende ulykkesforsikringslov, ophæves ifølge de nu foreliggende forslag. På denne baggrund forekommer det hensigtsmæssigt også at lade vaccinationsskadeerstatningsloven henvise til arbejdsskadeforsikringslovens bestemmelser.

Den væsentligste ændring i forhold til den bestående retstilstand er, at den hidtidige invaliditetserstatning skal udregnes på en ny måde. Der skal således ydes erstatning dels for den mén, skaden har medført, dels for tab af erhvervsevne. Hertil kommer, at erstatningsbeløbet vil blive forhøjet som følge af en forhøjelse af såvel det årslønsmaksimum som det erstatningsniveau, der indgår i beregningsgrundlaget.«

Med hensyn til de i bemærkningerne omtalte lovforslag om henholdsvis arbejdsskadeforsikring og erstatning til skadelidte værnepligtige m. fl. henvises til årbogens omtale heraf (se A. I. nr. 127 og 128).

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 145 stemmer; 5 medlemmer (VS) stemte hverken for eller imod.