L 261 Lov om ændring af lov om pension til enker m. fl.

(Forhøjelse af grundbeløb m. v. ved ændring af merværdiafgiften til 20,25 pct.).

Af: Socialminister Erling Jensen (S)
Samling: 1977-78
Status: Stadfæstet
Lov nr. 455 af 13-09-1978
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ved loven forhøjedes grundbeløb og pensionstillæg med en procentsats, der som nettoforhøjelse medførte en forhøjelse af satserne på 1,6 pct. Forhøjelsen gennemførtes såvel i de pr. 1. oktober 1978 som i de pr. 1. januar 1979 gældende satser.

Lovforslaget kom til l. og 2. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om folkepension. (Forhøjelse af grundbeløb m. v. ved ændring af merværdiafgiften til 20,25 pct.), forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v. (Forhøjelse af ydelser ved ændring af merværdiafgiften til 20,25 pct.), forslag til lov om ændring af lov om social bistand. (Forhøjelse af ydelser ved ændring af merværdiafgiften til 20,25 pct.) og forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og andre familieydelser. (Forhøjelse af børnetilskud m. v. ved ændring af merværdiafgiften til 20,25 pct.).

Lovforslaget må endvidere ses i sammenhæng med en række andre lovforslag, som i august-september fremsattes af den nydannede SV-regering. Disse lovforslag er omtalt i forbindelse med behandlingen af forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven (Forhøjelse af afgiften) (se A.I. nr. 116).

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 160 stemmer.
Partiernes ordførere
Kr. Albertsen (S), Jørgen Junior (FP), Hans Jørgen Holm (V), Palle Simonsen (KF), Yvonne Herløv Andersen (CD), Lilli Gyldenkilde (SF), Tove Jørgensen (DKP), Alice Hedegaard (DR), Inge Krogh (KrF), Grethe Philip (RV) og Carl Thio Tyroll (VS)