L 256 Lov om beregning af merværdiafgift af parfumer, toiletmidler m. v.

Af: Minister for skatter og afgifter Anders Andersen (V)
Samling: 1977-78
Status: Stadfæstet
Lov nr. 447 af 13-09-1978
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven er foranlediget af den samtidig gennemførte forhøjelse af merværdiafgiften. Loven tillader handlende at forhøje priserne på afgiftspligtige varer, som de har på lager, med et beløb svarende til forhøjelsen af merværdiafgiften, således at priserne på disse varer må afrundes til nærmeste med 5 eller 10 delelige tal.

Loven tillader endvidere fremstillere og importører at udlevere varer, der før lovens ikrafttræden er afgiftsberigtiget ved anvendelse af de hidtil benyttede prismærker.

Lovforslaget blev fremsat og ved 1. og 2. behandling behandlet sammen med forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af afgiften). (Se nærmest foranstående sag) og forslag til lov om ændring af lov om tobaksafgifter (se nærmest følgende sag).

Lovforslaget må endvidere ses i sammenhæng med en række andre lovforslag, som i august-september fremsattes af den nydannede SV-regering. Disse lovforslag er omtalt i forbindelse med behandlingen af det nævnte forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af afgiften).

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 94 stemmer (S (undtagen Grünbaum), V, CD og Steenholdt) mod 70, medens 5 (2 RV (Skytte og Grethe Philip) og 3 KrF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Karl Nielsen (S), Uffe Thorndahl (FP), Uffe Ellemann-Jensen (V), Niels Bollmann (CD), Hagen Hagensen (KF), Ole Olsen (SF), Svend Hjortlund Christensen (DR), Kaj Hansen (DKP), Bernhard Baunsgaard (RV), Arne Bjerregaard (KrF) og Mikael Lennart Waldorff (VS)