Efter lovforslaget erhverver enhver arbejdsdygtig person med fast bopæl i Danmark i alderen mellem 18 og 67 år, som stiller sin arbejdskraft til rådighed for det offentlige i 8 timer en søgnedag (lørdag undtaget) ret til dagpenge overensstemmende med reglerne i lovforslaget. Dagpengeretten skal dog ikke tilkomme arbejdstagere eller arbejdsgivere, der befinder sig i en arbejdskamp, bortset fra dem, der er ulovligt lockoutet, samt ikke-danske statsborgere, som ikke har dansk arbejdstilladelse.

Når en af lovforslaget omfattet person tilfredsstillende har opfyldt de af det offentlige fastsatte arbejdsvilkår, skal vedkommende have udbetalt 200 kr., hvilket beløb pristalsreguleres kvartalsvis. Det er hensigten, at den foreslåede ordning skal administreres af kommunernes socialforvaltninger, der herved fuldtud skal være underlagt socialministerens instruktioner. Dagpengene skal afholdes af statskassen.

Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at enhver skal have ret til at drive arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikringsvirksomhed, om at dagpengeretten ikke skal beskæres af andre indtægter, samt om at personer omfattet af lovforslaget skal have samme adgang til social bistand som alle andre, for så vidt sådan bistand er påkrævet for at afhjælpe uforskyldt nød for dem og deres husstand. Det foreslås endelig, at den foreslåede lov skal træde i kraft den 1. januar, og at lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m. v. i det store hele skal ophæves fra samme dato.

Om baggrunden for lovforslaget hedder det i de generelle bemærkninger til lovforslaget bl. a.:

»Danmarks Riges Grundlovs § 75 foreskriver:

»Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.

Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.«

Folketingsflertal og regeringer har forsyndet sig stærkt mod denne grundlovsbestemmelse, især i perioden siden sommeren 1974.

Nærværende lovforslag udtrykker en mulig nytænkning. Udgangspunktet er, at det værste ved arbejdsløsheden - både for den enkelte og for samfundsøkonomien - er lediggangen. Danmarks situation er så alvorlig, at vi har hårdt brug for, at hver eneste hånd bruges til positiv indsats på fornuftig vis. Ved at lade folk gå arbejdsløse i måned efter måned nedbrydes de pågældende psykisk, og deres arbejdsevne ødelægges ved lang tids fravær fra arbejdsdagenes rutine og benyttelse, udvikling og ajourholdelse af faglige kvalifikationer. Det menneskeligt og samfundsøkonomisk mest urimelige i den nuværende ordning er, at loven tvinger de henimod 200.000 arbejdsløshedsdagpengemodtagere til ikke at måtte foretage sig noget. Vejen ud af Danmarks problemer er tværtimod, at der bliver bestilt meget mere til fordel for landet. Derfor er det åbenbart, at samfundet ikke har råd til at undvære disse menneskers arbejdskraft. Krumtappen i ny arbejdsløshedslovgivning må derfor givetvis være, at de, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, også udfører nyttigt arbejde. Jo mere, des bedre for os alle sammen.

Det forhold, at alle forslagsstillerne er fra fremskridtspartiet, betyder ikke, at det er fremskridtspartiet som sådant, der går ind for lovforslaget. Hvert enkelt medlem tager sin selvstændige stilling til forslaget uafhængigt af medlemskabet af fremskridtspartiet. Forslagsstillerne mener imidlertid, at det er vigtigt, at lovforslagets tanker kommer ud til så bred - og skånselsløs - saglig debat som muligt, jfr. opfordringen hertil i Fremskridt 1978-8 side 6 f. Forslagsstillernes bedste mulighed herfor er fremsættelse af lovforslaget. Forhåbentlig vil forslagsstillerne i løbet af sommeren modtage et væld af velargumenterede - og velafbalancerede - indlæg, som yderligere belyser styrkepunkter og svagheder i lovforslaget og konkret fremhæver, hvordan det kan gøres endnu bedre.«

Angående et i bemærkningerne omtalt forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af arbejdsløsheden og tilbagebetaling af udlandsgælden kan henvise til omtalen heraf i Folketingsårbog 1976-77, side 600 ff.

Lovforslaget nåede ikke at komme til 1. behandling.