Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Ved loven bemyndiges handelsministeren til på statens vegne at indskyde en ansvarlig lånekapital på 108 mill. kr. i Det Danske Stålvalseværk A/S samt at garantere for et lån til selskabet på op til 105 mill. kr. eller modværdien heraf i udenlandsk valuta fra Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og til at give tilsagn om garanti for lån på i alt op til 108 mill. kr. eller modværdien heraf i udenlandsk valuta til rationaliseringsinvestering i virksomheden. De nærmere vilkår for ydelsen af kapitalindskud og garantier fastsættes af handelsministeren efter aftale med finansministeren.

Om baggrunden for det fremsatte lovforslag hedder det i de ledsagende bemærkninger:

»En uafhængig dansk stålproduktion hovedsagelig baseret på det her i landet fremkomne jernaffald har hidtil været anset som en samfundsopgave. Gennem et nyttigt genbrug af skrot er skabt en produktion af stor valutamæssig og beskæftigelsesmæssig betydning, der samtidig har begrænset de danske stålforbrugende erhvervs pris- og forsyningsmæssige afhængighed af udenlandske stålproducenter. Dette var baggrunden for, at en række større danske erhvervsvirksomheder dannede Det Danske Stålvalseværk A/S, og for at staten i de første år indskød ansvarlig kapital og garanterede for lån, der siden er tilbagebetalt.

Det er med samme sigte, at regeringen nu foreslår, at staten indskyder 108 mill. kr. som ansvarlig kapital i Det Danske Stålvalseværk A/S og garanterer for lån til selskabet for 105 mill. kr. i 1978 samt giver tilsagn om garanti for lån på i alt 108 mill. kr. til rationaliseringsinvesteringer samtidig med, at selskabets aktionærer forøger aktiekapitalen med 54 mill. kr.

På grund af den teknologiske udvikling og konkurrenceforholdene på stålmarkedet har Stålvalseværket måttet foretage betydelige anlægsinvesteringer, hvis forrentning og afskrivning i de senere år er blevet vanskeliggjort af de herskende konjunkturer på stålmarkedet. Dette har medført betydelige regnskabsmæssige underskud samt likviditetsmæssige problemer, der truer virksomhedens eksistens. Tilsvarende vanskeligheder er opstået for stålindustien i de fleste andre vesteuropæiske lande og er i adskillige tilfælde søgt imødegået gennem store offentlige lån og tilskud til private og nationaliserede stålværker.

Gennem et indgående undersøgelsesarbejde er det sandsynliggjort, at Stålvalseværkets overlevelse som uafhængig dansk virksomhed kun kan sikres ved den foreslåede finansielle bistand fra statens side, som dels skal tjene til afhjælpning af selskabets akutte likviditetsvanskeligheder, dels skal muliggøre investeringer på ca. 108 mill. kr., der vil forøge virksomhedens effektivitet betydeligt. Denne rationalisering vil medføre en reduktion i antallet af beskæftigede på Stålvalseværket på ca. 600 fra midten af 1980 - en reduktion, der dog antages at kunne fordeles over et år og i væsentligt omfang vil kunne finde sted i form af naturlig afgang.

En lukning af virksomheden med nedlæggelse af Stålvalseværkets 2.500 arbejdspladser i Frederiksværk til følge ville få yderst alvorlige virkninger for egnens beskæftigelse og erhvervsliv og medfører dagpengeudgifter af størrelsen 150 mill. kr. årligt alene til dem, der direkte nu er beskæftigede på Stålvalseværket. Det har været en afgørende forudsætning ved fremsættelsen af lovforslaget, at Det Danske Stålvalseværk A/S i forbindelse med nedlæggelsen af den teknologisk forældede del af virksomheden tager et vidtgående hensyn til de ansatte i form af genbeskæftigelse i den planlagte nye afdeling, udnyttelse af naturlig afgang samt omskoling og anden arbejdsmarkedsuddannelse. Det forudsættes endvidere, at arbejdsformidlingen udfolder særlige bestræbelser for at fremskaffe anden beskæftigelse i det omfang, der bliver behov herfor.

Ophør af den danske stålproduktion ville desuden kunne give miljømæssige problemer med visse skrottyper, bl. a. automobilskrot.

Det foreslås, at statens indskud i selskabet får form af et ansvarligt kapitalindskud, som kan tilbagebetales, og at staten repræsenteres i selskabets bestyrelse ved en særlig tilforordnet, således at staten sikres fornøden indsigt i selskabets virksomhed og indflydelse på de mere afgørende dispositioner, der måtte træffes.«

I udvalgets betænkning stillede handelsministeren ændringsforslag, der muliggjorde, at de omhandlede garantier også kunne stilles for lån optaget i udenlandsk valuta. Betænkningen indeholder endvidere nogle oplysninger om arbejdskraftforholdene i forbindelse med den påtænkte rationalisering afgivet til udvalget af handelsministeren under et samråd.

Efter at det af handelsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget og et af et mindretal (DKP) hertil stillet underændringsforslag forkastet ved 2. behandling, blev lovforslaget ved 3. behandling vedtaget med 130 stemmer mod 42 (FP, DKP, DR og VS).