Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje i Grønland (se A. I., nr. 32).

Lovforslaget indeholder bestemmelserne om det kommende grønlandske hjemmestyres opbygning og funktioner.

1. Ifølge lovforslaget består hjemmestyret af en i Grønland valgt repræsentation, landstinget, og en forvaltning, der ledes af et landsstyre.

2. Landstinget vælges for 4 år, og det vælger landsstyrets formand samt de øvrige medlemmer af landsstyret.

3. I lovforslagets bilag er opregnet følgende sagsområder, som hjemmestyret kan beslutte at overtage helt eller delvist:

1. Grønlands styrelsesordning.

2. Styrelsesordning for kommunerne.

3. Skatter og afgifter.

4. Folkekirken og de fra folkekirken afvigende trossamfund.

5. Fiskeri på territoriet, jagt, landbrug og renavl.

6. Fredning.

7. Landsplanlægning.

8. Nærings- og konkurrencelovgivning, herunder også lovgivning om restaurations- og hotelvirksomhed, regler om alkoholholdige drikke samt regler om lukketid.

9. Sociale forhold.

10. Arbejdsmarkedsforhold.

11. Undervisning og kultur, herunder erhvervsuddannelse.

12. Erhvervsforhold i øvrigt, herunder statens fiskeri- og produktionsvirksomhed, erhvervsstøtte og erhvervsudvikling.

13. Sundhedsvæsen.

14. Lejelovgivning, boligstøtte og boligforvaltning.

15. Vareforsyning.

16. Intern passager- og godsbefordring.

17. Miljøbeskyttelse.«

4. Ligeledes kan rigsmyndighederne efter forhandling med hjemmestyret bestemme, at disse sagsområder eller dele heraf skal overgå til hjemmestyret.

5. En overgang af et sagsområde eller en del heraf medfører i begge tilfælde, at hjemmestyret får den lovgivende og administrative myndighed på området, samt overtager de dermed forbundne udgifter. Sådanne forskrifter, der vedtages af landstinget og stadfæstes af landsstyrets formand, benævnes landstingslove.

6. Rigsmyndighederne kan desuden ifølge lovforslagets § 5 efter forhandling med hjemmestyret ved lov bemyndige hjemmestyret til at overtage den regelfastsættende myndighed for samt administrationen af et sagsområde eller en del af et sagsområde, der er nævnt i bilaget til loven, og som ikke er overgået til hjemmestyret efter ovennævnte bestemmelser. Tilskud til således overtagne sagsområder fastsættes ved lov, og de af landstinget vedtagne forskrifter benævnes i dette tilfælde landstingsforordninger.

7. Endelig kan rigsmyndighederne efter forhandling og med tilslutning fra hjemmestyret ved lov bestemme, at sagsområder, der ikke er nævnt i bilaget, skal overgå til hjemmestyret efter de ovenfor under 5 eller 6 nævnte regler.

8. Forslagets § 8 fastsætter, at den fastboende befolkning i Grønland har grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer, samt at udnyttelse m. v. af disse finder sted i henhold til særlig lov (jfr. nærmest følgende sag, forslag til lov om mineralske råstoffer i Grønland) og efter aftale mellem regeringen og landsstyret. Forinden sådan aftale indgås kan landstinget dog bestemme, at landsstyret ikke skal medvirke til indgåelse af en aftale af det pågældende indhold.

9. Det bestemmes, at det grønlandske sprog er hovedsproget, og at der skal undervises grundigt i dansk; begge sprog kan anvendes i offentlige forhold.

10. Om forholdet til rigsmyndighederne bestemmes det bl. a.,

a) at disse har afgørelsen i spørgsmål, der angår rigets forhold til udlandet (§ 11),

b) at forslag til love og udkast til administrative forskrifter, som udelukkende vedrører Grønland, skal forelægges hjemmestyret til udtalelse forinden fremsættelsen, henholdsvis udstedelsen,

c) at traktater, der kræver folketingets samtykke, og som særligt berører grønlandske interesser, skal forelægges hjemmestyret til udtalelse, inden de indgås,

d) at retningslinierne for varetagelsen af de særlige grønlandske interesser i De europæiske Fællesskaber fastlægges af regeringen efter samråd med landsstyret og inden for rammerne af § 11, samt

e) at såfremt der opstår tvivlsspørgsmål mellem rigsmyndighederne og hjemmestyret om dettes kompetence i forhold til rigsmyndighederne, forelægges spørgsmålet for et nævn bestående af 2 medlemmer, der udpeges af regeringen, 2 medlemmer, der udpeges af hjemmestyret, samt 3 af højesterets præsident udpegede højesteretsdommere, af hvilke den ene udpeges som formand. Er de 4 medlemmer, der er udpeget af regeringen og hjemmestyret, enige, er sagen endelig afgjort. I modsat fald afgøres sagen af de 3 højesteretsdommere. Endelig kan regeringen suspendere hjemmestyrets vedtagelse eller beslutning, som er forelagt nævnet, indtil nævnets afgørelse foreligger.

11. Tidspunktet for hjemmestyrelovens ikrafttræden fastsættes ifølge lovforslaget ved særlig lov.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om mineralske råstoffer i Grønland, forslag til lov om ændring af lov om Den kgl. grønlandske Handel, forslag til lov for Grønland om arbejds- og socialvæsenet, forslag til lov om folkeskolen i Grønland, forslag til lov for Grønland om uddannelsen af lærere til folkeskolen og om de social-pædagogiske uddannelser, forslag til lov for Grønland om erhvervsmæssige uddannelser, forslag til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed i Grønland, forslag til lov for Grønland om fritidsvirksomhed, forslag til lov om biblioteksvæsenet i Grønland og forslag til lov om kirken i Grønland, (se de nærmest følgende sager og A. II., nr. 17).

Om baggrunden for lovforslaget om hjemmestyre og de øvrige forslag i lovkomplekset oplyste ministeren for Grønland ved den mundtlige fremsættelse bl. a. følgende:

»Lovforslagene er et led i gennemførelsen af den hjemmestyreordning, der er foreslået af kommissionen om hjemmestyre i Grønland, og som efter den tidsplan, kommissionen har udformet, skal træde i kraft den 1. maj 1979.

Forslagene udgør således et samlet lovkompleks, og jeg finder, der er grund til at udtrykke glæde over, at hjemmestyreforslagene er blevet til i enighed mellem hele den grønlandske side i kommissionen og et bredt flertal på den danske side ...«

»... Hovedforslaget er forslag til lov om Grønlands hjemmestyre. Dette forslag fastsætter principperne i hjemmestyreordningen, der foreslås etableret inden for rigsenhedens rammer. Da Grønland i hvert fald ikke i en årrække vil have mulighed for selvfinansiering i større omfang, foreslås det, at overgang af sagsområder til hjemmestyret skal kunne ske dels således, at hjemmestyret selv overtager finansieringen af det pågældende område, dels således at der i forbindelse med områdets overgang ydes et statstilskud til hjemmestyret fastsat med udgangspunkt i statens besparelse ved områdets overgang. Områder, hvor selvfinansiering er mulig, og som er optaget på den til lovforslaget knyttede bilagsliste, kan hjemmestyret overtage umiddelbart i medfør af hjemmestyreloven, og hjemmestyret overtager i så fald såvel den lovgivende som den administrative myndighed. Overførelse af sagsområder, hvortil der skal ydes statstilskud, må derimod ske ved særlige bemyndigelseslove.

Bortset fra de afvigelser, der følger af, at forudsætningerne, herunder først og fremmest de økonomiske forudsætninger, er forskellige i Grønland og på Færøerne, er hovedprincipperne i den grønlandske hjemmestyrelov i overensstemmelse med principperne i den færøske hjemmestyrelov.

Ud over hjemmestyreloven omfatter lovkomplekset 8 forslag til bemyndigelseslove vedrørende områder, der foreslås overført i tiden frem til l. januar 1981, og til hvis finansiering statstilskud bliver nødvendige ...«

»... Det foreslås, at den regelfastsættende og administrative myndighed vedrørende de sagsområder, lovforslagene omfatter, overlades til Grønlands hjemmestyre inden for rammerne af visse hovedprincipper, der er fastsat i de enkelte forslag.

Tilskud til hjemmestyret til varetagelse af de overtagne sagsområder vil blive søgt fastsat ved særlig lov, når tidspunktet for hjemmestyrets overtagelse af de enkelte områder er nærmere fastlagt.

Tilskuddet, der vil blive fastsat med udgangspunkt i statens besparelser ved de forskellige sagsområders overgang, vil blive søgt ydet som et samlet generelt tilskud omfattende både drifts- og anlægsformål og udformet efter tilsvarende principper som det generelle tilskud til de danske kommuner. Ved anvendelse af denne tilskudsform sikres hjemmestyret mulighed for selvstændig økonomisk prioritering af sine egne fremtidige opgaver.

Statens samlede årlige driftsudgifter, herunder udgifter til driftstilskud, vedrørende de sagsområder, der foreslås overført, er på nuværende tidspunkt af størrelsesordenen 300 mill. kr., medens de samlede anlægsudgifter, herunder udgifter til anlægstilskud, andrager 10-15 mill. kr.

Endelig indgår i lovkomplekset et forslag til lov om mineralske råstoffer i Grønland og et forslag til lov om ændring af lov om Den kgl. grønlandske Handel.

Forslaget til lov om mineralske råstoffer i Grønland indebærer en fundamental ændring i forhold til de nugældende regler, hvorefter den endelige beslutningsmyndighed på råstofområdet er tillagt ministeren for Grønland, idet der i forslaget foreslås indført regler, der sikrer størst mulig grønlandsk indflydelse i form af en ligestilling mellem Grønland og Danmark. Dette giver sig udslag i bestemmelser om en fælles beslutningskompetence, som bl. a. indebærer, at meddelelse af rettigheder til forundersøgelser, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland kun kan ske efter aftale mellem rigsmyndighederne og hjemmestyret samt i bestemmelser om oprettelse af et paritetisk dansk-grønlandsk fællesråd og en særskilt råstofforvaltning under ministeren for Grønland. Der foreslås endvidere regler for anvendelsen og fordelingen mellem rigsmyndighederne og hjemmestyret af offentlige indtægter på råstofområdet. Forslaget opretholder i øvrigt en række af den gældende lovs bestemmelser.

I forslaget til lov om ændring af lov om Den kgl. grønlandske Handel foreslås skabt grundlag for en gradvis forøgelse af det grønlandske hjemmestyres politiske og økonomiske ansvar for de erhvervsopgaver, der i dag varetages af Den kgl. grønlandske Handel, herunder først og fremmest produktions- og salgsvirksomheden.

Samtlige lovforslag er behandlet og tiltrådt af Grønlands landsråd på dettes forårssamling i 1978 ...«

»... Hjemmestyret vil indebære, at Grønland på vigtige områder får selvstændige kompetencer og får et selvstændigt ansvar for landets udvikling, således at hjemmestyret fremover kan træffe de afgørende beslutninger i Grønland og for Grønland. Det vil også indebære en større grad af ligeværdighed mellem de to dele af riget ...«

Ved 1. behandling blev såvel forslaget om hjemmestyre som de øvrige lovforslag velvilligt modtaget af ordførerne for partierne med undtagelse af FP og VS. Sidstnævnte tilkendegav således afvisning af samtlige lovforslag.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget, idet dette blev fremsat umiddelbart før folketingets sommerferie og udelukkende med henblik på at indlede folketingets behandling af det. Forslaget vil således blive genfremsat sammen med de øvrige lovforslag i lovkomplekset i folketingsåret 1978-79. Udvalget afgav derimod d. 28. september 1978 en beretning over samtlige lovforslag, som indgår i lovkomplekset.