L 227 Forslag til lov om tipsmidlerne til idrætten.

Samling: 1977-78
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovforslaget havde følgende indhold:

Ȥ 1.

I lov om tipning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 66 af 25. februar 1977, affattes § 7 således:

»§ 7. Af overskud, der fremkommer efter udredelsen af statsafgiften, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning, henlæggelser m. v. samt dividende, tilfalder 44 pct. Dansk Idræts-Forbund, 23 pct. tilfalder De danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger, 18 pct. tilfalder De danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger, 2 pct. tilfalder Dansk Boldspil Union, medens 13 pct. fordeles af Idrættens Fællesråd, der ved fordelingen skal tilgodese Danmarks Olympiske Komité og i øvrigt fremme formål af fælles interesse for al dansk idræt, herunder eventuelt også firmaidrætten.«

§ 2.

Loven har virkning fra og med regnskabsåret 1978-79.«

Som baggrund for fremsættelsen af lovforslaget anførte forslagsstillerne, at de var af den opfattelse, at idrætten bør have tipsoverskuddet helt og udelt, så længe tipstjenesten drives som et statsforetagende.

Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om tipning [af Ellemann-Jensen (V) m. fl.] (se nærmest følgende sag).

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget blev henvist efter 1. behandling, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Mogens Camre (S), Kristen Poulsgaard (FP), Helge Dohrmann (FP), Uffe Ellemann-Jensen (V), Jes Schmidt (CD), Keld Andersen (KF), Ole Olsen (SF), Villy Fuglsang (DKP), Alfred Hansen (DR), Arne Bjerregaard (KrF) og Bernhard Baunsgaard (RV)