Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Forhøjelse af grundbeløbet og nedsættelse af pensionstillægget:
Ved loven blev grundbeløbet til samgifte folkepensionister forhøjet med 1.800 kr. årligt til 14.832 kr. årligt og grundbeløbet til andre forhøjet med 1.092 kr. årligt til 16.392 kr. årligt. (Lovens beløb = pristal 100).
Ændringen fremkom ved, at grundbeløbet forhøjedes med et beløb svarende til en tredjedel af pensionstillægget. Hertil kom en forhøjelse af grundbeløbet til samgifte pensionister med 612 kr. årligt (pristal 100) svarende til 744 kr. i oktober 1977-niveau.
Pensionstillægget blev nedsat med 756 kr. for samgifte til 2.820 kr. årligt og nedsat med 660 kr. årligt for andre til 2.628 kr. årligt (pristal 100).
Ændringerne fremkom ved, at pensionstillægget nedsættes med en tredjedel, således at pensionstillægget udgør 2/3 af det nugældende beløb. Derefter forhøjedes det således nedsatte pensionstillæg med 434 kr. årligt (pristal 100). Dette svarer til ca. 525 kr. i oktober 1977-niveau.
Endvidere indtægtsreguleredes ægteskabs/hustrutillægget i fortsættelse af indtægtsreguleringen af pensionstillægget.
I forhold til de tidligere regler vil indtægtsreguleringer af ægteskabs/hustrutillægget dog begynde tidligere, da pensionstillægget nedsattes og derfor er aftrappet ved en mindre indkomst.
Endvidere gennemførtes en forenkling af de gamle ventetillægsregler efter folkepensionslovens § 39:
Der skete endvidere en forenkling af reglerne om de fradragsfri beløb for pensionister under 67 år. Dette vedrører de fradragsfri beløb for arbejdsindtægter og andre indtægter end formue- og pensionsindtægter, som gælder ved beregning af grundbeløbet.
Underretningspligt for det offentlige over for personer, der nærmer sig pensionsalderen.
Der indførtes en regel i folkepensionsloven, hvorefter kommunerne har pligt til at informere personer, der opfylder de aldersmæssige betingelser for at opnå pension, om deres ret til pension.
Reglen medfører, at det sociale udvalg skal sende en meddelelse til personer, der fylder 67 år, og til enlige kvinder, der fylder 62 år. Meddelelsen skal sendes i så god tid, at pågældende vil have mulighed for at få udbetalt pension fra den 1. i måneden efter, at aldersbetingelsen er opfyldt.
Loven træder i kraft den 1. januar 1979.
Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om boligydelse til pensionister, se A. I. nr. 119, forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v. (Ændring af grundbeløb og pensionstillæg samt forhøjelse af pension til samgifte m. v.), se A. I. nr. 121, forslag til lov om ændring af lov om pension til enker m. fl. (Ændring af grundbeløb og pensionstillæg m. v.), se A. I. nr. 122, forslag til lov om ændring af lov om social bistand. (Ændrede beregningsregler som følge af indregning af pensionstillægget i folkepensionens grundbeløb), se A. I. nr. 123, forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af lov om boligydelse til pensionister, se A. I. nr. 124, forslag til folketingsbeslutning om ret til indtægtsbestemt folkepension fra det 62. år [af Grethe Philip (RV) m. fl.], se B. II. nr. 72, forslag til lov om ændring af lov om folkepension. (Underretningspligt for det offentlige) [af Jørgen Junior (FP) m. fl.], se A. II. nr. 97, forslag til lov om ensartet og forbedret folkepension [af Jørgen Junior (FP) m. fl.], se A. II. nr. 96, forslag til folketingsbeslutning om en pensionsreform [af Bertel Haarder (V) m. fl.], se B. II. nr. 70, forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af pensionsreform [af Tyroll (VS) m. fl.], se B. II. nr. 71, og forslag til folketingsbeslutning om forbedring af pensionisternes boligforhold [af Tove Jørgensen (DKP) m. fl.], se B. II. nr. 74.
Af disse udgjorde de 5 førstnævnte lovforslag sammen med dette regeringens forslag til første del af pensionsreformen. Den økonomiske baggrund for disse forslag var loven om den sociale pensionsfond, se Folketingsårbog 1969-70, side 389.
De samlede merudgifter for det offentlige ved ændring af pensionslovgivningen er beregnet til 740 mill. kr. Ved forslagene opnår staten et øget skatteprovenu på 135 mill. kr., således at statens nettomerudgift bliver 605 mill. kr. Sammen med merudgifterne ved gennemførelsen af boligydelsen på 335 mill. kr. bliver statens samlede merudgifter ved pensionsreformen således 940 mill. kr. Disse tal er alle angivet i PL-niveau april 1977.
Lovforslagene var udarbejdet på baggrund af de af pensionsreformarbejdsgruppen (nedsat af socialministeren i 1973) afgivne betænkninger:
I oktober 1975 afgav arbejdsgruppen rapport om udvidet adgang til førtidig folkepension og fleksibel pensionsalder (betænkning nr. 755/1975).
Arbejdsgruppen afgav i juni 1976 sin rapport om samordning af pension, skat og boligsikring (betænkning nr. 772/1976).
Endelig har pensionsreformarbejdsgruppen i foråret 1977 afgivet »Rapport om principper for en reform af de sociale pensioner« (betænkning nr. 799/1977).
I socialministerens oprindelige forslag til ændring af folke-, invalide- og enkepensionslovene var stillet forslag om afskaffelse af pensionstillægget på den måde, at pensionernes grundbeløb skulle forhøjes med et beløb svarende til det fulde pensionstillæg. Der skulle med andre ord ske en indregning af pensionstillægget i grundbeløbet. Endvidere var stillet forslag om forhøjelse af grundbeløbet til samgifte pensionister, så pensionen til denne gruppe blev tilnærmet pensionen til enlige. Endvidere foresloges som led i en nyvurdering at indtægtsregulere pensionen for pensionister over 67 år, men kun for arbejdsindtægter. I forbindelse hermed var endvidere stillet forslag om at ophæve adgangen til at opnå ventetillæg samt forslag om forenkling af reglerne om udbetaling af de ventetillæg, der allerede var opnået ret til.
Under udvalgsbehandlingen blev der mellem socialdemokratiet, venstre, det konservative folkeparti og det radikale venstre indgået forlig om 1. fase i pensionsreformen. Der udtales herom i udvalgsbetænkningen:
»De forslag, regeringen fremsatte for folketinget den 18. januar, var efter socialdemokratiets opfattelse udtryk for en rimelig balance mellem på den ene side behovet for indregning af pensionstillægget i grundbeløbet og på den anden side behovet for, at forslagene ikke ensidigt skulle begunstige pensionistgrupper med indtægt ved siden af pensionen. Der blev derfor tillige stillet forslag om indtægtsregulering for arbejdsindtægter for pensionister over 67 år.
Da den foreslåede indtægtsregulering for arbejdsindtægter imidlertid - trods overensstemmelsen med principper, anerkendt andre steder i sociallovgivningen - efter venstres, det konservative folkepartis og det radikale venstres opfattelse ville betyde et brud med hidtidige principper på pensionsområdet, enedes et flertal af udvalgets medlemmer (socialdemokratiets, venstres, det konservative folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget) om en ændret udformning af forslagene, som også indeholder den nødvendige afbalancering af de fordele, pensionistgrupperne henholdsvis med og uden indtægter ved siden af pensionen vil opnå ved gennemførelsen af 1. fase af pensionsreformen. Efter denne udformning opgives forslagene om fuld indregning af pensionsttillægget i grundbeløbet og indtægtsregulering for arbejdsindtægter for pensionister over 67 år. I stedet indregnes alene 1/3 af pensionstillægget i grundbeløbet, således at pensionister med fuldt pensionstillæg som følge af lovændringerne i alle tilfælde vil få en forhøjelse af pensionen.
Flertallet tilslutter sig regeringens forslag om forhøjelse af pensionen til samgifte pensionister.
Det tilslutter sig endvidere regeringens forslag om boligydelse til pensionister med den ændring - som led i omlægningen af udgifterne ved lovforslagene - at standardbeløbet for udgifter til drift og vedligeholdelse nedsættes.
Det kan derfor tiltræde de ændringsforslag til forslagene, som socialministeren har stillet og som er omtalt nedenfor.
Flertallet vil endelig, når der skal ske yderligere udbetalinger fra den sociale pensionsfond, arbejde videre med bl. a. en yderligere indregning af pensionstillægget i grundbeløbet.«
Et mindretal bestående af centrum-demokraternes, socialistisk folkepartis, Danmarks kommunistiske partis og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget udtalte i en fællesindstilling i betænkningen bl. a. følgende:
»Mindretallet tilslutter sig socialministerens forslag til boligydelse for lejere, blot med den forskel, at det administreres inden for boligsikringslovgivningens rammer og dermed i boligministeriets regie. Mindretallet tilslutter sig ligeledes ministerens forslag om et særligt tillæg til ægtefæller.
Endvidere fastholder mindretallet ministerens oprindelige forslag om hævelse af det fradragsfri beløb for pensionister under 67 år.
Restbeløbet foreslår mindretallet fordelt, således at der gives en forhøjelse af pensionstillægget på ca. 750 kr. årligt og en tilsvarende forhøjelse til invalidepensionister med laveste invalidepension. Samtidig foreslår mindretallet indtægtsgrænsen for fuldt pensionstillæg hævet, således at pensionister, der har mindre indtægter ud over pensionen, vil opnå fuldt pensionstillæg, hvis deres indtægter ikke overstiger de foreslåede grænser.«
Med en henvisning i bemærkningerne til forslag til lov om ensartet og forbedret folkepension (af Jørgen Junior (FP) m. fl.), se under A. II. nr. 96, stillede fremskridtspartiets medlemmer af udvalget ændringsforslag om hævelse af grundbeløbet til 31.200 kr.
Herudover stillede socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer af udvalget ændringsforslag om indtægtsregulering af pensionstillægget ikke alene på baggrund af arbejdsindtægter, men også for formue- og pensionsindtægter.
I socialudvalgets tillægsbetænkning indstilledes forslagene til ændring af folke-, invalide- og pensionslovene til vedtagelse af socialdemokratiets, fremskridtspartiets, venstres, det konservative folkepartis, centrum-demokraternes, det radikale venstres og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget.
Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling med 146 stemmer mod 11 (DKP, VS og et medlem af FP). 6 medlemmer (SF) undlod at stemme.