Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Indholdet af loven, der trådte i kraft den 1. juli 1978, kan resumeres således:

1. Definition af begrebet ligebehandling af mænd og kvinder samt lovens anvendelse m. v. i øvrigt (§ 1).

2. Der fastsættes en pligt for arbejdsgivere, personer, der driver erhvervsvejlednings- og erhvervsuddannelsesvirksomhed m. v., samt personer, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til udøvelse af et selvstændigt erhverv eller fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om erhvervsuddannelse m. v. og om vilkår for udøvelse af et sådant erhverv, til at behandle mænd og kvinder lige i henseende til ansættelse, forflyttelse, forfremmelse, adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling samt arbejdsvilkår (§§ 2-5).

3. Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse m. v. søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn (§ 6).

4. Bestemmelser i aftaler, i virksomheders reglementer m. v. og i vedtægter m. v. for selvstændige erhverv, som er i strid med §§ 2-5, er ugyldige (§ 7).

5. Personer, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af §§ 2-5, kan tilkendes en godtgørelse (§ 8). Endvidere skal arbejdsgivere, der afskediger en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om ligebehandling efter §§ 2-4, betale en godtgørelse, der ikke kan overstige 26 ugers løn, og som fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagen omstændigheder i øvrigt. Tilsvarende finder anvendelse, hvor pligt til ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor der ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang til godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej (§ 9).

6. Afkald på rettigheder efter loven er ugyldige (§ 10).

7. Såfremt det ved visse former for erhvervsudøvelse og de dertil hørende uddannelser er afgørende, at udøveren er af et bestemt køn, kan den minister, under hvis forretningsområde den pågældende virksomhed hører, efter indhentet udtalelse fra arbejdsministeren og ligestillingsrådet, fravige bestemmelserne i §§ 2-6. Endvidere kan arbejdsministeren eller i et vist omfang den minister, hvorunder det pågældende område hører, efter indhentet udtalelse fra ligestillingsrådet og det ministerium, hvorunder spørgsmålet hører, tillade foranstatninger, der fraviger §§ 2-6, med henblik på at fremme lige muligheder for mænd og kvinder, navnlig ved at afhjælpe de faktiske uligheder, som påvirker adgangen til beskæftigelse, erhvervsuddannelse m. v. (§ 11).

8. Overtrædelse af §§ 2-6 straffes med bøde (§ 12).

Om baggrunden m. v. for lovforslaget udtalte arbejdsministeren i sin fremsættelsestale bl. a.:

»Forslaget tager sigte på at gennemføre EF-rådets direktiv af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår.

Jeg betragter direktivet og lovforslaget som et udslag af de bestræbelser på at ligestille mænd og kvinder, som her i landet tidligere har fundet udtryk ved vedtagelsen af forligsmandens mæglingsforslag i 1973, ved oprettelsen af ligestillingsrådet i 1975 og ved loven om lige løn til mænd og kvinder fra 1976, og jeg henleder i den forbindelse opmærksomheden på det forslag til lov om ligestillingsrådet, som statsministeren fremsætter.

Samtidig vil jeg gerne nævne, at både forhandlingerne om den danske stillingtagen til EF-rådets direktiv og udformningen af det foreliggende lovforslag er foregået i snævert samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at lovforslaget er udarbejdet efter samme principper som ligelønsloven i den forstand, at hvor det drejer sig om lønmodtagere, der efter kollektiv overenskomst har ret til ligebehandling i omfang som efter loven, griber loven ikke ind i denne retstilstand. Krav om ligebehandling skal i disse tilfælde behandles ad fagretlig vej.

Om de øvrige ændringer i lovgivningen som følge af ligebehandlingsdirektivets gennemførelse henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m. v.«

Med hensyn til den af arbejdsministeren omtalte lov om lige løn til mænd og kvinder kan henvises til omtalen i Folketingsårbog 1975-76, side 76 ff.

Lovforslaget kom til 1. og senere 2. behandling sammen med de ovenfor omtalte forslag til lov om ligestillingsrådet (se A. I. nr. 131) og forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m. v. (se nærmest følgende sag).

Den af udvalget afgivne betænkning indeholder bl. a. en række af arbejdsministeren over for udvalget afgivne udtalelser om lovens administration m. v. samt en række mindretalsudtalelser, hvorom henvises til betænkningen.

Efter at de af en række mindretal stillede ændringsforslag var blevet forkastet ved 2. og 3. behandling, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 101 stemmer mod 32 (FP, KrF og DR), medens 5 (VS) hverken stemte for eller imod.