Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven giver handelsministeren mulighed for til varetagelse af danske interesser i international skibsfart eller med henblik på at opfylde en international aftale med andre stater, hvis skibsfart er eller vil blive tilsvarende skadet, at fastsætte bestemmelser, der forbyder, begrænser eller regulerer anløb af skibe, der er registreret i en diskriminerende stat, eller gør anløb betinget af, at der erlægges særlige afgifter, såfremt transport med danske skibe til eller fra en fremmed stat udsættes for mindre gunstig behandling end transport med skibe, der er registreret i nævnte stat eller tredjestat, eller hvis der i øvrigt iværksættes eller påtænkes iværksat foranstaltninger, der vil være til skade for international skibsfart. Endvidere kan handelsministeren under sådanne omstændigheder fastsætte regler, der forbyder, at skibe, der er registreret her i riget, uden særlig tilladelse stilles til rådighed for virksomheder i den fremmede stat.

Om baggrunden m. v. for lovforslaget udtalte handelsministeren i sin fremsættelsestale bl. a.:

»Når man dog nu ved nærværende lovforslag ønsker at styrke den gældende lovgivning, skyldes dette den skibsfartspolitiske udvikling siden lovens gennemførelse, en udvikling, der har været præget af en stigende protektionistisk holdning i mange lande til skade for blandt andet dansk skibsfart.

Endvidere har visse lande gennem de senere år i deres aktivitet for at sikre sig en større andel af transporterne til søs underbudt de gældende fragtrater og derved givet store problemer for blandt andet dansk skibsfart, der ikke ved kommercielle midler har mulighed for at gardere sig mod en sådan konkurrence.

På denne baggrund har en række lande, blandt andre England og Holland, taget skridt til at styrke deres tilsvarende lovgivninger, der ligesom den danske ikke i tilstrækkeligt omfang gav mulighed for at træffe foranstaltninger mod den stadigt stigende forskelsbehandling. En lovgivning, der giver sådanne mere omfattende muligheder for at træffe foranstaltninger på dette område, findes i Tyskland, Frankrig og Italien, og et lovforslag er under forberedelse i Belgien. For at give Danmark det fornødne grundlag for - ikke mindst indenfor rammerne af EF - i påkommende tilfælde at optræde sammen med de øvrige medlemslande på dette område har man derfor stillet forslag om på en række punkter at udvide adgangen til at træffe modforholdsregler, når andre midler har vist sig ikke at føre til noget resultat. Der lægges her fortsat stor vægt på, at der er tale om at etablere et beredskab, der alene skal benyttes i fællesskab med andre lande som det yderste middel for at varetage danske interesser.

Medens loven fra 1967 alene giver adgang til at forbyde eller begrænse indgåelse af aftaler om befragtning eller transport med skibe, der er registreret i en diskriminerende stat, giver forslaget yderligere mulighed for at forbyde, begrænse eller regulere sådanne skibes anløb af dansk havn eller gøre anløb betinget af, at der erlægges særlige afgifter. Endvidere vil man efter forslaget kunne forbyde, at skibe, der er registreret her i riget, uden særlig tilladelse stilles til rådighed for virksomheder i en diskriminerende stat.«

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 142 stemmer mod 17 (DKP, DR og VS).