Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Med lovforslaget tilsigtes en række ændringer i lov om Arbejdsmarkedets TilIIægspension, der kan gengives således:

1. Regelen om, at udbetaling af ATP fra det 67. år kræver indsendelse af begæring herom, foreslås afskaffet.

2. Ventetillægsordningen forslås afskaffet.

3. Der foreslås indført enkemandspension efter tilsvarende retningslinjer som enkepension.

4. Nogle af ATP-lovens straffebestemmelser foreslås afskaffet.

5. Det foreslås, at virksomhederne ophører med at indbetale til Arbejdsmarkedets Tillægspension for den del af ansættelsesforholdet, som falder efter 31. december 1977, hvorefter lønudbetalingerne forhøjes med de beløb, der ellers skulle være tilbageholdt i lønnen til ATP, samt med de arbejdsgiverbidrag, der ellers skulle have været indbetalt til ATP.

Om baggrunden for lovforslagets enkelte bestanddele hedder det i ledsagende bemærkninger bl. a.:

Ad nr. 1.

»Det er en uskik, som medfører unødige papirbesværligheder, at den, der har nået pensionsalderen, skal indsende særlige begæringer for at få sin pension. I hvert tilfælde under nutidens EDB-styring må pensionen direkte kunne tilstilles den, der er berettiget dertil.«

Ad nr. 2.

»Ventetillægsordningen er umoralsk, fordi den frister den ældre til at spille hasard om, hvor længe han vil leve. En sådan ordning er især til skade for de mest udslidte og økonomisk svagest funderede af samfundets ældre medborgere.«

Ad nr. 3.

»Uanset at folketinget den 27. maj 1977 nedstemte fremskridtspartiets forslag om, at kvindelige ATP-medlemmers indbetalinger bruges til enkemandspension ganske på linje med, at mandlige medlemmers indbetalinger giver ret til enkepension, genfremsættes forslaget herom, idet forslagsstillerne håber, at folketingets øvrige partier nu har indset, at kvindediskrimineringen ikke bør fortsætte.«

Ad nr. 4.

»Forslaget er et led i fremskridtspartiets kamp mod alle de mange urimelige straffesager, som forvoldes af mindre velgennemtænkte regler i særlovgivningen.«

Ad nr. 5.

»Arbejdsmarkedets Tillægspension gennemførtes i 1964 som et led i et af datidens kriseforlig.

Det har aldrig været nogen rimelig lov.

For det første er det uheldigt, at lønmodtagernes arbejdsløn placeres i diverse fonde i stedet for at blive udbetalt til fri rådighed for den, der har gjort arbejdet.

For det andet medfører ordningen et særdeles mærkbart administrationsbesvær - navnlig rundt om i virksomhederne - og noget sådant er jo en af hovedårsagerne til, at dansk økonomi er kommet i uføret, hvorfor fremskridtspartiet da også i beslutningsforslag nr. 61 af 22. august 1977, nr. 12, (se Folketingstidende 1976-77, 2. samling, forhandlingerne sp. 5902 og 5917 og tillæg A, sp. 5361) foreslog ATP omlagt, således som nærværende forslag går ud på.

For det tredje er det uheldigt, når pensionslovgivningen gør forskel på de forskellige befolkningsgrupper. For alle bør den almindelige folkepension komme til at overstige den nuværende pension med tillæg af de smålunser, der ydes over ATP. Fremskridtspartiet har fremsat forslag om en sådan ensartet pensionsordning, senest den 15. marts 1977 (lovforslag nr. 101, se Folketingstidende 1976-77, 2. samling, forhandlingerne sp. 667 og 2242 samt tillæg A sp. 3399).

For det fjerde er forholdet, at selv om man lever til sit 90. år, ville det i de fleste tilfælde være betydelig mere fordelagtigt for lønmodtageren at tegne en opsparingsforsikring for det beløb, man i øjeblikket indbetaler til ATP.

For det femte betyder ATP-ordningen for samfundet, at der spildes unødige ressourcer på goldt papirarbejde, og at man igennem ATP-fondsmidlernes anvendelse øger graden af socialisering her i landet. Begge dele er med til at fattiggøre Danmark.

Med andre ord: lønmodtagerne taber penge, arbejdsgiverne taber penge, og samfundet som helhed taber penge. En ordning, som ingen har glæde af, men alle taber på, må selvfølgelig afskaffes.«

Med hensyn til det i bemærkningerne under ad nr. 3 omtalte ændringsforslag kan henvises til omtalen i Folketingsårbog 1976-77, side 166, medens der med hensyn til de i bemærkningerne under ad nr. 5 omtalte forslag kan henvises til omtalen heraf i Folketingsårbog 1976-77, side 600 ff. og 533 f.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Ægtefællepension m. v.) .(se A. I. nr. 4), hvor det fik en overvejende kritisk modtagelse af såvel arbejdsministeren som de øvrige partiers ordførere.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.