B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en forbedret dyrtidsregulering.

Af: Jens Møller (KrF) , Arne Bjerregaard (KrF) og Bent Honoré (KrF)
Samling: 1977-78
Status: Bortfaldet
Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen inden årets udgang at fremsætte lovforslag om en forbedret dyrtidsregulering, hvor dyrtidsportionernes størrelse reguleres i forhold til beskæftigelsen og betalingsbalancen.«

Begrundelsen for forslaget fremgår af bemærkningerne:

»For i fremtiden at formindske risikoen for store arbejdsløshedstal bør dyrtidsportionernes størrelse reguleres efter den økonomiske situation, således at de gøres større, når forholdene tillader det, men beskæres, når det er nødvendigt for at undgå en urimelig stor arbejdløshed. Dette kunne opnås ved til enhver tid at multiplicere den overenskomstsikrede dyrtidsportion med et velstandstal, der i en normalstituation bør sættes lig med 1.«

Af bemærkningerne fremgår retningslinierne for udregningen af velstandstallet, som værende en funktion af arbejdsløsheden og betalingsbalancen. 2 eksempler viser hvorledes udregningen skal foretages.

Forslaget nåede ikke at komme til behandling inden folketingsårets udløb.