Efter forslaget til folketingsbeslutning opfordrer folketinget regeringen til i folketingssamlingen 1978-79 at fremsætte lovforslag om medeje for de ansatte i en 5-årig forsøgsperiode efter følgende hovedretningslinjer:

1) Der gennemføres en rammelov, der fastlægger de hovedprincipper, der skal følges i alle selskaber, der omfattes af lovgivningen. Den detaljerede udformning overlades til forhandling mellem ansatte og ejere. Disse forhandlinger skal være afsluttet inden en vis frist (f. eks. 2 år) fra ordningens vedtagelse. Kan der på enkelte virksomheder ikke opnås enighed mellem ansatte og ejere om den detaljerede udformning inden for denne frist, fastlægges ordningen af et særligt medejenævn.

2) De ansattes medeje opbygges på grundlag af obligatorisk deling af virksomhedens overskud. Det overskud, der deles, er det overskud, der fremkommer, når alle omkostninger (løn, materialer, afskrivninger, renter og skatter) er dækket og egenkapitalen er tildelt en rimelig forrentning. Overskud beregnet på denne måde deles ligeligt mellem ansatte og hidtidige ejere.

3) De ansattes andele deles ligeligt mellem alle, der har været ansat i 12 måneder. Medejeandelene er de enkelte ansattes ejendom.

4) De ansattes andele henstår i virksomheden som en særlig medarbejderkapital med samme status som anden ansvarlig kapital. Andelene er ikke omsættelige. De frigøres til den enkelte, når vedkommende endeligt forlader arbejdsmarkedet.

5) Der tillægges medarbejderkapitalen indflydelse i virksomheden i forhold til medarbejderkapitalens andel af den samlede egenkapital. Dette gælder i alle selskabsformer.

6) Medarbejderkapitalen forrentes med samme rentesats, som anvendes til forrentning af den øvrige egenkapital ved beregningen af overskuddet. Medarbejderne råder frit over afkastet. Alle afgørelser vedrørende medarbejderkapitalen og dens afkast træffes af samtlige ansatte i fællesskab.

7) Medejelovgivningen skal i den første 5 års periode omfatte alle selskaber (aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, fondsejede eller selvejende virksomheder samt koncessionerede selskaber, der drives efter almindelige forretningsmæssige principper) med 50 ansatte eller flere.

8) Der gennemføres en særlig sikringsordning for medarbejderkapitalerne i virksomhederne. Sikringsordningen skal år for år sikre værdien af 90 pct. af medarbejderkapitalen i det enkelte selskab samt garantere, at medarbejderkapitalen aldrig kan miste mere end 1/3 af sin højeste værdi. Sikringsbidrag udredes af medarbejdernes andele af overskuddet i samtlige selskaber.

Om baggrunden for forslaget, der blev fremsat sammen med forslag til folketingsbeslutning om medbestemmelse (se nærmest foranstående sag), hedder det i de til forslaget knyttede almindelige bemærkninger:

»Efter mange års debat om medejendomsret er tiden efter det radikale venstres opfattelse kommet, hvor folketinget bør gennemføre lovgivning om medeje for de ansatte.

Det radikale venstre må stille en række krav til en sådan lovgivning:

1. Den skal styrke interessefællesskabet omkring den enkelte virksomhed og dermed mindske modsætningerne mellem ansatte og kapitalejere.

2. Den skal på de enkelte virksomheder styrke samarbejdet og de ansattes indflydelse.

3. Den skal kunne tilpasses den danske erhvervsstruktur med mange mindre, selvstændige enheder og modvirke magtkoncentrationer og centralstyring både af økonomisk og organisationsmæssig art.

4. Den skal varigt styrke virksomhedernes indtjeningsevne ved at skabe en ændret holdning til overskud i virksomhederne. Kampen om højere lønindkomster træder da i baggrunden til fordel for spredning af ejendomsretten til investeringerne.

5. Den skal sætte en proces i gang. Et fuldt færdigt system skal ikke presses ned over meget forskelligartede virksomheder.«

Forslaget til folketingsbeslutning nåede ikke at komme til 1. behandling.