Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Beslutningsforslaget havde følgende indhold:

»Folketinget opfordrer regeringen til at indføre regler, hvorefter private fra og med indkomståret 1978 vil kunne opføre et beløb svarende til den kontant udbetalte uddannelsesløn til unge under huslig uddannelse på deres selvangivelse. 50 pct. af dette beløb skal af ligningsmyndighederne fradrages i skatten for vedkommende skatteyder, forudsat at:

1) ansættelsesforholdet er af mindst 6 måneders varighed,

2) en af ægtefællerne ikke er heltidsbeskæftiget,

3) ægtefællerne har børn under 15 år, som ikke er anbragt i heldagsinstitution.«

Som baggrund for fremsættelsen af beslutningsforslaget anførte forslagsstillerne bl. a.:

»Formålet med dette forslag er at gøre det økonomisk mere overkommeligt for børnefamilier at tilbyde unge en et-årig huslig uddannelse.

Et større antal uddannelsessteder vil kunne reducere ungdomsarbejdsløsheden. En alsidig huslig uddannelse kan udgøre en god overgang fra skole til erhverv, samtidig med at denne uddannelse giver nyttige kundskaber og færdigheder til senere familieliv. Provenutabet ved skattefradraget må opvejes imod besparelser til arbejdsløshedsunderstøttelse og daginstitutionspladser.

En betingelse for fradraget er, at en af ægtefællerne ikke er heltidsbeskæftiget og derfor har tid til at uddanne den unge.

Da en sådan uddannelse også bør omfatte beskæftigelse med børn, kan kun børnefamilier komme ind under ordningen.«

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil beslutningsforslaget blev henvist efter 1. behandling, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.