Efter 1. behandling henvist til udenrigsudvalget.

Forslaget går ud på, at folketinget skal opfordre regeringen til over for de øvrige nordiske regeringer at foreslå retsgrundlaget for Nordisk Råd ændret på visse punkter.

Den væsentligste ændring er, at repræsentanterne for folkene i de i Nordisk Råd samarbejdende stater vælges ved almindelige direkte valg. Fordelingen af repræsentanter skal ske ud fra et princip om ligelighed, således at hvert af de nordiske lande får 18 repræsentanter. Desuden får Færøerne og Åland direkte repræsentation uden om de nationale repræsentationer med hver 2 medlemmer.

Herudover foreslås en vis udvidelse af Rådets hørings- og initiativret, medens hovedprincipperne for Rådets funktion i øvrigt bevares uændret.

Baggrunden for forslaget var bl. a. den vedtagne lov om direkte valg til EF-parlamentet. Forslaget tilsigtede således at bevare og styrke det nordiske samarbejde under disse nye forhold.

Minister Lise Østergaard understregede ved forslagets første behandling, at der næppe var tilstrækkelig interesse i de øvrige nordiske lande for indførelse af direkte valg. I øvrigt var den valgte fremgangsmåde forkert. Forslaget vedrørte Nordisk Råds status, og hvis denne skulle ændres, måtte et ønske herom udspringe fra Nordisk Råd selv. Det tilkom ikke nogen af de nationale regeringer at tage initiativ hertil.

Forslaget fik - bortset fra forslagsstillerne - alene støtte fra retsforbundets ordfører.

Udenrigsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.