Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
»Folketinget opfordrer regeringen til at foretage følgende forbedringer på daginstituionsområdet:
1. Det præciseres over for kommunerne, at § 69 i lov om social bistand om »det nødvendige antal pladser på daginstitutioner for børn og unge« først er opfyldt, når der er plads til alle, der ønsker det. Dette krav skal opfyldes inden for udbygningsplanperioden 1978-83.
2. Der optages omgående forhandlinger med Børne- og Ungdomspædagogernes Landsorganisation og Fola (landsorganisation for forældre til børn i daginstitutioner) med det formål at træffe aftale om en tilstrækkelig personalenormering i daginstitutionerne inden udgangen af kalenderåret 1978.
3. Indtægtsgrænserne for tildeling af fripladser forbedres omgående.
4. Statens tilskudsprocent til daginstitutionsområdet forhøjes fra 50 til 75 pct. af kommunens udgifter, jfr. § 133 i lov om social bistand.
5. Forældrebetalingen for ophold i daginstitution i henhold til § 73 i lov om social bistand nedsættes fra henholdsvis 35 til 25 pct., jfr. stk. 1, og fra 25 til 20 pct., jfr. stk. 3.
6. Kapaciteten på børnehave- og fritidspædagogseminarier og de socialpædagogiske seminarier udvides i overensstemmelse med det øgede behov for pædagoger.«
Beslutningsforslaget blev fremsat og kom til 1. behandling sammen med forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem kvinder og mænd på offentlige arbejdspladser (se B. II. nr. 14), forslag til folketingsbeslutning om beskæftigelsesforanstaltninger for kvinder (se B. II. nr. 4) og forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af adgangsbegrænsningen til sygeplejerske-, sundhedsplejerske-, jordemoder- og sygehjælperuddannelserne (se B. II. nr. 5).
Om baggrunden for de 4 beslutningsforslag hedder det i den skriftlige fremsættelsestale:
»Forslagene skal ses som et forsøg på fra forslagsstillernes side at forbedre kvinders beskæftigelsesmuligheder. Under den langvarige arbejdsløshedsperiode, Danmark er ude i, har vi set arbejdsløsheden i stigende omfang ramme kvinderne. Hvis der ikke gøres en ganske særlig indsats herimod, kan det befrygtes, at kvinderne igen jages tilbage i den situation, hvor de alene havde ansvaret for hus, mand og børn. Det ønsker forslagsstillerne aktivt at modarbejde.
Derfor skal de 4 forslag til folketingsbeslutning ses som en helhed. Det er en ubestridelig kendsgerning, at især kvinderne belastes voldsomt, hvis der ikke er garanteret gode pædagogiske steder, hvor børnene kan være, mens kvinderne arbejder, uddanner sig eller beskæftiger sig med andre ting, hvor de ikke kan have børn med sig. Derfor er også forslaget om daginstitutioner et kvindepolitisk forslag, selv om det naturligvis har en klar familiepolitisk funktion derudover.«
Ved 1. behandling gav arbejdsministeren udtryk for, at regeringen var enig i en lang række af de intentioner, der lå bag de 4 beslutningsforslag, men det var hans opfattelse, at en del af intentionerne kunne fremmes lige så godt, eller måske bedre, ved de foranstaltninger, regeringen allerede havde sat i gang og planlagde at sætte i gang i medfør af beskæftigelsesplanen. En del af indholdet af de 4 beslutningsforslag ville dog enten stride mod væsentlige principper i den sociale og kommunale lovgivning eller måtte afvente nødvendige undersøgelser af uddannelseskapacitet, behov, osv. Efter tilsvarende retningslinjer udtalte de fleste af de øvrige partiers ordførere sig. Ordførerne fra DKP og VS så dog med overvejende velvilje på forslagene, medens Kjærulff-Schmidt (FP) ikke syntes at kunne anbefale forslagene.
Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.