Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Beslutningsforslaget havde følgende indhold:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om en jordreform med følgende formål og efter de angivne retningslinjer:

Formål:

I. at sikre alles lige ret til de naturgivne og fællesskabte jordværdier, så arbejdsfrie gevinster ved besiddelse af jord ikke, som hidtil, kan påvirke fordelingen af indtægter og formuer i retning af øget ulighed,

II. at forhindre spekulation i jord og oppustning af ejendomspriserne, der fremmer inflationen og vanskeliggør strukturtilpasning i erhvervslivet og på boligmarkedet,

III. at gøre investering i produktion mere fordelagtig og fjerne muligheden for pengeanbringelse i jord, så der bliver mere kapital fri til produktive investeringer, hvorved der sker et rentefald til gavn for beskæftigelsen,

IV. at medvirke til finansiering af samfundets udgifter ved, at der opkræves en løbende afgift (jordleje) for den plads og/eller produktionsmulighed, man beslaglægger, hvorved skattetrykket kan lettes,

V. at sikre enhver adgang til jord mod betaling af jordleje og

VI. at lette generationsskiftet i by og på land og ligestille generationerne i adgangen til og vilkårene for brugen af jorden.

Retningslinjer:

1. Enhver skal betale jordleje til samfundet for den jord (plads og/eller erhvervsmulighed), vedkommende optager.

2. Dette gennemføres efter følgende principper:

a) Der betales jordleje af enhver stigning i jordens værdi fra og med den sidst foretagne vurdering, inden loven træder i kraft, konstateret ved efterfølgende vurderinger.

b) Af den ved den nævnte sidste vurdering før lovens ikrafttræden konstaterede jordværdi betales i det første år, efter at loven træder i kraft, 1/20 af den til denne vurdering svarende jordleje. Det næste år betales 2/20 heraf osv., indtil der efter 20 års forløb betales jordleje af hele jordværdien.

c) For nyetablerede med en betydelig rente- og afdragsbyrde kan der i forbindelse med reformens ikrafttræden etableres særlige overgangsordninger.

3. Grundlaget for beregningen af jordlejen må være realistiske vurderinger af jordværdien bestemt af jordens aktuelle anvendelsesmuligheder (bonitet, beliggenhed, ressourceværdier, anvendelsestilladelser i henhold til tinglysninger, landsbyggelov, byplan m. v.) og afhængigt af eventuel bygningsværdi på jorden. Vurderingen føres à jour ved årlige revisioner.

4. Jordlejen fastsættes til en procentsats svarende til den til enhver tid værende markedsrente. Til afløsning for denne procentsats af den kapitaliserede jordværdi tilstræbes en overgang til en direkte fastsættelse af den årlige ydelse (jordleje).

5. Alle skøder, lejekontrakter og pantebreve opdeles omgående i to dele, så jordværdier og bygningsværdier kommer til at fremtræde med hver sit dokument.

6. Kommunernes og amtskommunernes ret til påligning af grundskyld afvikles i takt med gennemførelsen af jordreformen. Tilsvarende afvikles kapitalvindingsskatten.

7. For visse sociale grupper (lavindkomstgrupper såsom pensionister m. fl.) gives der, som hidtil, ret til at udskyde betalingen af jordlejen mod offentlig prioritet i ejendommen.

8. Jordlejen opkræves af staten og anvendes til skattenedsættelse.

9. Brugsretten til jorden samt alle øvrige rettigheder til ejendomme skal i øvrigt være sikrede og uopsigelige, som hidtil, således at alt, hvad der findes på ejendommene af erhvervsvirksomheder, bygninger, inventar, besætninger m. v. (arbejdsskabte værdier), forbliver privat ejendom. Skødehaveren skal således fortsat kunne overdrage sin ejendom ved arv eller salg.

10. Kun jordlejen af den jordværdi, der konstateres ved sidste vurdering før lovens ikrafttræden, fradrages ved indkomstskatteansættelsen.«

Som begrundelse for fremsættelsen af beslutningsforslaget anførte forslagsstillerne bl. a.:

»Fra 1960 til 1977 er handelsværdien af Danmarks jord steget fra 17 mia kr. til 194 mia kr., og den stiger fortsat med 2-2 1/2 mia kr. om måneden (eller omkring 75 mill. kr. i døgnet - over 3 mill. kr. i timen). Jordspekulationen og den asociale omflytning af værdier fra dem, der skaber værdierne ved et nyttigt samspil mellem arbejde og kapitalindsats, til dem, der ejer jorden, rider det danske samfund som en mare.«

»Derfor må der nu gennemføres en dybtgående og effektiv jordreform, som standser jordspekulationen, som sikrer større lighed i indkomst- og formueudviklingen, som skaber forudsætninger for en standsning af inflationen, som bringer orden i pengemarkedet og letter de tyngende rentebyrder, som stiller generationerne lige i adgangen til og vilkårene for brugen af Danmarks jord, og som kan bane vej for varige og mærkbare lettelser i skattetrykket på arbejde, flid og foretagsomhed.«

»Reformen vil medføre, at jord overalt vil kunne overtages uden købesum såvel til boligformål som til egentlige erhvervsmæssige formål (f. eks. landbrug eller anden erhvervsvirksomhed), hvorved den kapitalfattige vil opnå en bedre stilling end i dag. Reformen vil desuden medføre, at den enkelte vil kunne opnå samme løn og rente for arbejde og kapitalindsats, uanset om produktionen foregår på jord af den ene eller den anden godhed (bonitets- som beliggenhedsmæssigt), idet den opkrævede jordleje (jordrenten) udligner denne forskel. Reformen vil derved formentlig også kunne modvirke overdrevne koncentrationstendenser i samfundets strukturudvikling.«

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil beslutningsforslaget blev henvist efter 1. behandling, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.