Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.
Efter loven, der trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, forlængedes de mellem Bornholmstrafikken på den ene side og Sømændenes Forbund i Danmark på den anden side indgåede overenskomster vedrørende rutebådene og bilfærgerne indtil den 1. juli 1979 med de ændringer og på de vilkår, der var indeholdt i et af statens forligsmand den 18. august 1977 fremsat mæglingsforslag, for så vidt parterne ikke i tiden mellem mæglingsforslagets fremsættelse og lovens ikrafttræden havde indgået ny overenskomst.
Hvor der med henblik på fornyelse af kollektive overenskomster med Sømændenes Forbund i Danmark som lønmodtagerpart var iværksat arbejdsstandsning, der ikke var ophørt inden 25. august 1977, forlængedes overenskomsterne for en periode af 2 år fra det tidspunkt, til hvilket den enkelte overenskomst var opsagt. Forlængelsen skete med de ændringer, om hvilke der inden lovens ikrafttræden var enighed mellem parterne, ligesom der med hensyn til spørgsmål, om hvilke der ikke var enighed inden lovens ikrafttræden, fastsattes en ordning med afgørelse i et af parterne oprettet paritetisk sammensat nævn, svarende til den i forbindelse med lov om forlængelse af kollektive overenskomster mellem ministeriet for Grønland og Radiotelegrafistforeningen af 1917 (se A. I. 2. samling nr. 38) beskrevne.
Loven indeholdt endvidere bestemmelser om, at de arbejdsstandsninger, der var iværksat som følge af uoverensstemmelserne mellem parterne, skulle ophøre, om fredspligt samt om afgørelsen af spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af de ved loven forlængede overenskomster.
Om baggrunden for lovforslaget udtalte arbejdsministeren i sin fremsættelsestale:
„Baggrunden for forslaget er, at resultatet af afstemningen om forligsmandens mæglingsforslag af 18. august 1977 til fornyelse af de mellem Bornholmstrafikken og Sømændenes Forbund indgåede overenskomster, som udløb den 1. juli 1977, blev offentliggjort i går. Som bekendt faldt afstemningen ud til, at mæglingsforslaget blev forkastet af lønmodtagersiden.
De varslede arbejdsstandsninger kan herefter iværksættes fra på lørdag.
Herudover har der på en lang række færgeoverfarter gennem nogen tid været iværksat arbejdsstandsninger, der på lidt længere sigt uundgåeligt vil medføre betydelige ulemper for befolkningen. Forhandlingerne om fornyelse af overenskomsterne har på disse områder været langvarige, uden at det er lykkedes parterne at opnå resultat. Også her har der været ført forhandlinger i forligsinstitutionen, men uden at forligsmanden har fundet grundlag for at fremsætte mæglingsforslag.
Endvidere finder regeringen, at der er så nær en sammenhæng mellem de berørte overenskomstområder, at et samlet indgreb over for såvel de truende som de løbende konflikter vil være det rigtigste.
I regeringens vurdering af nødvendigheden af et lovindgreb er der navnlig lagt vægt på, at en standsning af Bornholmstrafikken vil betyde, at en hel landsdel i praksis bliver afskåret fra resten af landet, og at samfærdslen i den øvrige del af landet ikke på længere sigt kan bære en så omfattende konflikt på færgeområdet."
Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster mellem ministeriet for Grønland og Radiotelegrafistforeningen af 1917 (se A. 1. 2. samling nr. 38) og forslag til lov om fornyelse af kollektive overenskomster mellem medlemmer af Bilfærgernes Rederiforening og A/S Dampskibsselskabet Ærø på den ene side og Sømændenes Forbund i Danmark på den anden side (af Ninn-Hansen m.fl.) (se A. II. 2. samling nr. 26), ligesom arbejdsmarkedsudvalget, hvortil de 3 nævnte lovforslag blev henvist, afgav fælles betænkning over lovforslagene.
Under 2. behandling stillede Ole Henriksen (SF) følgende forslag om motiveret dagsorden:
„Idet tinget udtaler, at fuldt legale interessekonflikter som søfartskonflikterne, der føres i overensstemmelse med gældende lovgivning og indgåede aftaler, ikke bør standses af folketinget, bl. a. fordi et indgreb vil få uheldige konsekvenser for det samlede arbejdsmarkedssystem, går tinget over til næste sag på dagsordenen."
Forslaget om motiveret dagsorden forkastedes med 146 stemmer mod 25 (SF, DKP, DR og VS), medens 1 medlem (Hans Jørgen Jensen (S)) hverken stemte for eller imod.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med samme stemmetal.