Lovforslaget havde følgende formål:

1) At etablere det offentliges ejendomsret til samfundsskabte værdistigninger på jord.

2) At forhindre al fremtidig spekulation i jordværdistigninger med deraf følgende inflation og pres på lånemarkedet.

3) At frigøre lånekapital til produktive investeringer og derved forøge antallet af arbejdspladser.

4) At lette generationsskiftet i by og på land og derved ligestille generationerne i adgangen til og vilkårene for brugen af Danmarks jord.

Det fastslås i § 1, at værdistigninger på jord er offentlig ejendom og tinglyses som en offentlig prioritet, hvor den 16. offentlige ejendomsvurdering i 1977 er basis for beregningen af fremtidige stigninger.

Ifølge § 2 kan stigningen reduceres med dokumenterede forbedringsudgifter, og ifølge § 3 pålægges værdistigningen en afgift, grundstigningsskyld til staten. §§ 4 og 5 indeholder de nærmere regler herom,

Den foreslåede lov, der ikke skulle gælde for Færøerne og Grønland, skulle træde i kraft 1. april 1978.

Forslaget fremsattes i folketingets ekstraordinære mødeperiode i august som et led i en række forslag, fremsat dels af regeringen, dels af forskellige partier. Forslagene behandledes sammen ved første behandling og er anført samlet under behandlingen af forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af afgiften), se A. I. 2. samling nr. 103. Størstedelen af forslagene gennemførtes som den kriselovgivning, der blev resultatet af et forlig, indgået mellem partierne S, V, KF og RV.

Forslaget toges tilbage af forslagsstillerne 22/8 (F. sp. 5911).