L 226 Lov om ændring af forskellige skattelove.

(Forhøjelse af beløbsgrænsen for anskaffelsessummen for småaktiver, der kan fradrages fuldt ud i anskaffelsesåret).

Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 469 af 14-09-1977
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven, der finder anvendelse på anskaffelser foretaget i indkomståret 1977 og senere indkomstår, har følgende indhold:

1. I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 557 af 17. november 1976, forhøjes beløbsgrænsen fra 1.200 kr. til 1.800 kr. for småaktiver, hvis anskaffelssesum kan fradrages fuldt ud i anskaffelsesåret,

2. samme forhøjelse foretages i investeringsfondsloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 584 af 18. november 1975 med senere ændringer, og

3. i lov om indskud på etableringskonto, jfr. lovbekendtgørelse nr. 448 af 29. august 1969 med senere ændringer.

Forslaget fremsattes i folketingets ekstraordinære mødeperiode i august som et led i en række forslag, fremsat dels af regeringen, dels af forskellige partier. Forslagene behandledes sammen ved første behandling og er anført samlet under behandlingen af forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af afgiften), se A. I. 2. samling nr. 103. Størstedelen af forslagene gennemførtes som den kriselovgivning, der blev resultatet at et forlig, indgået mellem partierne S, V, KF og RV.

Forslaget var et led i venstres, det konservative folkepartis og kristeligt folkepartis forslag, der skulle lette virksomhedernes omkostninger og dermed forbedre deres konkurrenceevne.

Forslagets oprindelige titel var forslag til lov om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger m. v., og det indeholdt alene bestemmelse om at forhøje beløbsgrænsen fra 1200 til 1800 kr. for småaktiver, hvis anskaffelsessum kunne fradrages fuldt ud i anskaffelses- året.

Under udvalgsarbejdet blev forslagets titel og dets indhold udvidet som beskrevet ovenfor.

Det blev ved 3. behandling vedtaget med 138 stemmer mod 15 (SF, DKP, VS).
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Mogens Glistrup (FP), Henning Christophersen (V), Poul Schlüter (KF), René Brusvang (CD), Gert Petersen (SF), Freddy Madsen (DKP), Niels Helveg Petersen (RV), Jens Møller (KrF), Ib Christensen (DR) og Preben Wilhjelm (VS)