L 195 Lov om statstilskud til produktudvikling.

Af: Handelsminister Ivar Nørgaard (S)
Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 470 af 14-09-1977
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven, der er et led i en række andre erhvervsfremmende foranstaltninger, hjemler en tilskudsordning til produktudviklingsarbejde, særligt med henblik på de mindre virksomheders udviklingsarbejde.

Ifølge § 1 kan der gives tilsagn om statstilskud til produktudvikling i fremstillingsvirksomheder inden for industri og håndværk. Tilsagnsrammen fastsættes for finansåret 1977-78 til 40 mill. kr., for finansåret 1978 37,5 mill. og for finansåret 1979 50 mill. kr. Den del af en tilsagnsramme, der ikke er udnyttet i et finansår, kan overføres til det følgende finansår.

Lovens § 1, stk. 2, definerer produktudvikling, og § 2 fastsætter, at tilskuddet ydes til private fremstillingsvirksomheder inden for industri og håndværk, som har en rimelig produktionskapacitet, samt til grupper af sådanne m.v.

§ 3 definerer betingelsen for produktudviklingstilskud, sådan at ansøgeren skal kunne sandsynliggøre, at tilskuddet kan forventes at få væsentlig beskæftigelsesmæssig, eksportfremmende eller importkonkurrerende virkning. Særligt hensyn tages til projekter, der tillige tjener andre samfunds- og erhvervsmæssige, herunder energipolitiske, formål. Virkningerne af projektet skal ifølge stk. 2 som hovedregel vise sig inden for en periode af 3 år fra projektets påbegyndelse. Tilskuddet ydes med indtil 40 pct. af de meromkostninger, ansøgeren kan dokumentere i forbindelse med produktudviklingen, og kan højst udgøre 1 mill. kr. til hvert projekt. Der kan dog ikke ydes tilskud, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 50.000 kr. §§ 5, 6, 7, 8 og 9 fastlægger reglerne for administrationen af tilskuddene, og § 10 indeholder sanktionsbestemmelserne overfor den, der giver urigtige oplysninger om projektets art, omfang eller omkostninger.

Loven, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, sættes i kraft af handelsministeren.

Forslaget fremsattes i folketingets ekstraordinære mødeperiode i august som et led i en række forslag, fremsat dels af regeringen, dels af forskellige partier. Forslagene behandledes sammen ved første behandling og er anført samlet under behandlingen af forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af afgiften), se A. I. 2. samling nr. 103. Størstedelen af forslagene gennemførtes som den kriselovgivning, der blev resultatet af et forlig, indgået mellem partierne S, V, KF og RV.

Lovforslaget blev underkastet 1., 2. og 3. behandling samtidig med de øvrige forslag til erhvervsfremme, der blev fremsat i forbindelse med regeringens oplæg til en økonomisk plan på baggrund af den alvorlige situation, som landet befandt sig i med hensyn til både beskæftigelse og betalingsbalance. Dette lovforslag blev, som det fremgår af fremsættelsestalen, fremsat ud fra ønsket om at bistå erhvervslivet i dettes bestræbelse på at øge konkurrenceevnen.

Efter udvalgsbehandlingen i erhvervsudvalget blev forslaget ved tredie behandling vedtaget med 107 stemmer mod 40 (FP, DKP, VS og DR); 5 medlemmer (KrF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Mogens Glistrup (FP), Henning Christophersen (V), Poul Schlüter (KF), René Brusvang (CD), Gert Petersen (SF), Freddy Madsen (DKP), Niels Helveg Petersen (RV), Jens Møller (KrF), Ib Christensen (DR) og Preben Wilhjelm (VS)