L 189 Forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven.

(Midlertidig ophævelse af afgiften for danske varer).

Af: Kaj Hansen (DKP) , Jørgen Jensen (DKP) og Freddy Madsen (DKP)
Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget havde følgende indhold:

„I lov om almindelig omsætningsafgift (merværdiafgift), jfr. lovbekendtgørelse nr. 354 af 1. juli 1975, som ændret ved lov nr. 213 af 18. maj 1977, foretages følgende ændring:

I §14 indsættes som nyt stykke:

"Stk. 2. I perioden fra 1. oktober 1977 til og med 30. september 1979 omfatter afgiften kun indførsel af varer og ydelser fra udlandet".

Forslaget fremsattes i folketingets ekstraordinære mødeperiode i august som et led i en række forslag, fremsat dels af regeringen, dels af forskellige partier. Forslagene behandledes sammen ved første behandling og er anført samlet under behandlingen af forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af afgiften), se A. I. 2. samling nr. 103. Størstedelen af forslagene gennemførtes som den kriselovgivning, der blev resultatet af et forlig, indgået mellem partierne S, V, KF og RV.

Baggrunden for lovforslaget var, at forslagsstillerne mente det ville have en positiv virkning på beskæftigelsen.

Forslaget var en genfremsættelse af et i 1. samling fremsat forslag, se A. II. 1. saml. nr. 121.

Lovforslaget blev fremsat i folketingets ekstaordinære mødeperiode i august. Skatte og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes såvel efter 1. som efter 2. behandling, afgav ikke tillægsbetænkning herover inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Mogens Glistrup (FP), Henning Christophersen (V), Poul Schlüter (KF), René Brusvang (CD), Gert Petersen (SF), Freddy Madsen (DKP), Niels Helveg Petersen (RV), Jens Møller (KrF), Ib Christensen (DR) og Preben Wilhjelm (VS)