L 149 Forslag til lov om ændring af lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten.

(Forhøjelse af grænsen for bidrag til § 8 A-foreninger og -institutioner).

Af: Arne Bjerregaard (KrF)
Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget havde følgende indhold:

㤠1.

I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten, jfr. lovbekendtgørelse nr. 55 af 17. februar 1977, foretages følgende ændring:

I § 8 A, stk. 1, ændres ,,1.000 kr." til: „3.000 kr."

§ 2.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1978."

Vedr. baggrunden for fremsættelsen af lovforslaget anførte forslagsstillerne bl. a,, følgende:

„Det fradragsberettigede beløb har været uændret siden 1960. Det forekommer derfor rimeligt at regulere beløbet under hensyntagen til den stedfundne inflation.

De organisationer, der nyder godt af denne ordning, udgør en værdifuld islæt i samfundslivet. Kristeligt folkeparti er ikke i stand til at beregne provenutabet ved en sådan forhøjelse. Dels vides ikke, hvor store beløb der for nærværende fratrækkes under henvisning til denne ordning, dels kan det ikke siges, i hvor høj grad man ville udnytte det forhøjede fradragsbeløb.

Man vil dog vanskeligt kunne forestille sig nogen voldsom stigning i fradragene fra det ene år til det andet."

Skatte- og afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Enrico Møller Andersen (S), Leif Glensgård (FP), Henning Christophersen (V), Ib Stetter (KF), Niels Bollmann (CD), Ole Olsen (SF), Villy Fuglsang (DKP), Arne Bjerregaard (KrF), Svend Hjortlund Christensen (DR) og Bernhard Baunsgaard (RV)