L 137 Lov om ændring af lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m. v.

Af: Landbrugsminister Poul Dalsager (S)
Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 309 af 08-06-1977
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Loven bestemmer, at landbrugsministeren kan pålægge landbrugsvarer en særlig afgift. Provenuet af afgiften indgår i en fond, hvis midler skal anvendes til fremme af den animalske produktion. Loven bestemmer ligeledes, at den del af den amtskommunale grundskyld, der indbetales til statskassen, indgår i fonden.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget, med 141 stemmer (S, FP, V, KF, CD, RV og KrF) mod 25 (SF, DKP, DR og VS), medens 1 medlem (Johan Nielsen (S)) undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Børge Halvgaard (FP), Svend Karlskov Jensen (V), Oluf von Lowzow (KF), Jes Schmidt (CD), Ole Olsen (SF), Ib Christensen (DR), Arne Bjerregaard (KrF) og Svend Haugaard (RV)