L 113 Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Lovforslaget tilsigtede — ved en ændring af § 7, stk. 2, i den gældende lov om radio- og fjernsynsvirksomhed — at sikre statens ret til at udsende information om love m.v., uden at informationen kan censureres af Danmarks radio.

Om baggrunden for lovforslaget oplyses i de ledsagende bemærkninger bl. a. følgende:

„Formålet med forslaget er at sikre statens ret til at udsende information om love m.v., uden at informationen kan censureres af Danmarks radio.

Forslagsstillerne finder det af forfatningsmæssige grunde betænkeligt, at statens øverste instanser skal rette sig efter Danmarks radio, hvor det drejer sig om vigtig information til hele befolkningen, og henviser i øvrigt til Ninn-Hansens mindretalsudtalelse herom i betænkning nr. 787, januar 1977, om udvidet statslig information om love m.v."

Ved 1. behandling fik lovforslaget ikke tilslutning fra de øvrige partiers ordførere.

Kulturudvalget afgav ikke betænkning over forslaget inden folketingsårets afslutning.
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Svend Andersen (FP), Nathalie Lind (V), Annelise Gotfredsen (KF), Arne Melchior (CD), Ib Nørlund (DKP), Ole Henriksen (SF), Bernhard Baunsgaard (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)