Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
„Folketinget pålægger regeringen
at sikre, at ingen, der vil og kan påtage sig arbejde, falder for arbejdsløshedslovgivningens nuværende tidsbegrænsninger,
at alle langvarigt arbejdsløse får mulighed for at deltage i kompetencegivende uddannelser uden tidsbegrænsning eller nedslag i understøttelsen,
at alle arbejdsledige mellem 60 og 67 år får ret til at modtage understøttelse uden fremmøde til kontrol og anvisning."
Om baggrunden for forslaget hedder det i de ledsagende bemærkninger:
,,a) Selv om regeringen har bebudet en ny forlængelse af 26-ugers bestemmelsens begrænsningsperiode, er det en kendsgerning, at mange også unge vil falde for denne urimelige tidsbegrænsning. Det rigtigste ville være helt at fjerne denne 26 ugers begrænsning, men under alle omstændigheder må det sikres, at ingen går i usikkerhed eller presses til førtidspension på grund af denne tidsmæssige begrænsning.
b) Mange unge søger i dag at udnytte den tvungne ledighed til at dygtiggøre sig eller omskole sig til andre områder. Men den nuværende lovgivning sætter snævre grænser for, hvilke uddannelser man må deltage i, og sætter også grænser for, hvor længe man kan modtage understøttelse.
I mange områder og brancher ved vi, at der ikke de første år ændres radikalt på situationen. Navnlig unge og kvinder rammes hårdt. I enkelte såkaldte tekstilbyer er der ud af en arbejdsstyrke på 3.000 op til 1.000 ledige kvinder uden nogen mulighed for anden beskæftigelse. Her må man, ud fra den aktuelle geografiske eller branchemæssige arbejdsløshedsprocent, dispensere fra alle begrænsninger.
c) Mange arbejdere er ved 60 års alderen nedslidte eller har vanskelighed ved at tilpasse sig det opskruede tempo på arbejdspladserne, og der vil være mange, der ville frigøre arbejdspladser til de unge, hvis de var økonomisk sikret og bevarede tilknytningen til fagforening og arbejdsmarkedet, således at de havde mulighed for at vende tilbage til arbejdet, hvis beskæftigelsessituationen eller deres egen situation ændrede sig."
Beslutningsforslaget fremsattes i folketingets ekstraordinære mødeperiode i august som et led i en række forslag, fremsat dels af regeringen, dels af en række partier. Forslagene behandledes sammen ved 1. behandling og er anført samlet under behandlingen af forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af afgiften), se A. I. 2. samling nr. 103. Nærværende forslag blev dog med undtagelse af Kurt Hansen (VS), der med visse forbehold kunne støtte forslaget, ikke under 1. behandlingen gjort til genstand for nogen særlig omtale hverken af ordførerne eller statsministeren.
Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget til tolketingsbeslutning.