Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
„Folketinget opfordrer regeringen til:
1. At fremsætte forslag til lov om ændring af lov om børnetandpleje, jfr. lovbekendtgørelse 461 af 2. september 1974, som ændret ved lov nr. 331 af 10. juni 1976, således at familierne får valgfrihed med hensyn til, om den vederlagsfrie, forebyggende og behandlende børnetandpleje skal foregå hos privat praktiserende tandlæger eller på offentlige børnetandklinikker, hvor sådanne forefindes.
2. At lade betalingen for den private børnetandpleje i kommuner med børnetandklinikker følge de regler, der gælder for kommuner, som i henhold til lov nr. 331 af 10. juni 1976 ikke har etableret nogen børnetandklinik.
3. Som vilkår for godkendelse af overenskomster, jfr. § 26, stk. 2, i lov om offentlig sygesikring, jfr. lovbekendtgørelse nr. 94 af 9. marts 1976, at stille, at udgiften pr. ydelse, alt iberegnet, bliver omtrent den samme, hvad enten man benytter børnetandklinikken eller sin privatpraktiserende tandlæge."
Om baggrunden for forslaget hedder det i fremsættelsestalen:
„Venstre vil ikke på nogen måde afskaffe børnetandklinikkerne, men ønsker at give familierne valgfrihed med hensyn til, om den vederlagsfri børnetandpleje skal foregå på den stedlige klinik eller hos familiens egen tandlæge.
Den frihed, folketinget den 10. juni i fjor gav kommunerne til at søge dispensation fra pligten til at oprette børnetandklinikker og i stedet træffe aftaler med de stedlige tandlæger, denne frihed ønsker venstre nu suppleret med en frihed for forældrene til at benytte egen tandlæge, også i de kommuner, hvor der allerede forefindes børnetandklinikker.
På denne måde kan børnetandplejen udvikle sig mest harmonisk efter de stedlige ønsker og vilkår."
For så vidt angår den i fremsættelsestalen nævnte lovændring henvises til omtalen heraf i Årbogen 1975-76, side 266 ff.
Ved 1. behandling blev forslaget afvist såvel af indenrigsministeren som af ordførerne fra S, SF, DKP og VS samt til dels CD. Derimod blev forslaget positivt modtaget af Ole Hovmand (FP), medens holdningen hos ordførerne fra KF og DR syntes at afspejle en blanding af sympati for forslagets principper og betænkelighed ved dets konsekvenser.
Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.