Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at optage forhandling med arbejdsmarkedets parter med henblik på at få begrænset hindringerne for deltidsbeskæftigelse på det private arbejdsmarked, således at de privat ansatte, sådan som det nu er blevet tilfældet for de offentligt ansatte, kan få et friere valg af arbejdstid, når der på den enkelte arbejdsplads kan opnås enighed derom mellem ledelsen og arbejdstagerne."

Om baggrunden for forslaget hedder det i fremsættelsestalen:

„Venstre har bemærket med tilfredshed, at den ene halvdel af venstres tidligere fremsatte deltidsforslag i betydeligt omfang er blevet imødekommet gennem udsendelse af cirkulærer om øget adgang til deltidsbeskæftigelse for de offentligt ansatte. Netop derfor er det blevet påtrængende, at de privat ansatte får en lignende adgang.

Det drejer sig ikke om at presse noget ned over de enkelte virksomheder. Det drejer sig tværtimod om at få fjernet de bestemmelser i overenskomsterne, som forhindrer, at ledelse og arbejdstagere i enighed på det enkelte arbejdssted kan aftale deltidsordninger."

Det ovenfor omtalte forslag refererer til et i 1976-77, 1. samling, fremsat forslag til folketingsbeslutning om øget adgang til deltidsbeskæftigelse (se B. II. 1. saml. nr. 8), hvortil yderligere kan henvises.

Ved 1. behandling gav arbejdsministeren udtryk for, at han ikke fandt det rigtigt, om regeringen som foreslået optog forhandling med arbejdsmarkedets parter på dette område, og på linje hermed udtalte også ordførerne fra S, FP og DR sig. Heller ikke ordførerne fra DKP og VS kunne støtte forslaget, medens Grethe Fenger Møller (KF) kunne støtte intentionerne bag forslaget. Også ordførerne fra CD, SF, RV og KrF så med sympati på forslagets intentioner, men flere af disse ordførere tog forbehold, for så vidt angår forslagets udformning.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.