B 17 Valg af folketingets ombudsmand.

Af: Retsudvalget (REU)
Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Eneste behandling/Vedtaget
Af den af retsudvalget afgivne betænkning af 15. marts 1977 (B. sp. 35) fremgår, at folketingets hidtidige ombudsmand, Lars Nordskov Nielsen, på forespørgsel havde erklæret sig villig til at modtage genvalg.

Et flertal (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets medlemmer) indstillede, at Lars Nordskov Nielsen blev genvalgt til folketingets ombudsmand.

Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) gav i en udtalelse udtryk for, at ombudsmandsinstitutionen, siden den blev oprettet, havde virket ganske utilfredsstillende for borgerne, og at det på baggrund af erfaringerne ville være mest fornuftigt at ophæve ornbudsrnandsinstitutionen.

Da der imidlertid var et klart politisk flertal for at opretholde institutionen, måtte det være afgørende at vælge en ombudsmand, der var ubelastet af en ministeriel karriere, og som i skrift og tale havde vist sig at være uimponeret af det bestående administrative system.

Mindretallet indstillede herefter professor, dr. jur. Peter Germer som ombudsmand.

Valget fandt sted 25. marts (F. sp. 1262). For Lars Nordskov Nielsen stemte 131. For Peter Germer stemte 26 (FP).

Lars Nordskov Nielsen var derefter valgt til folketingets ombudsmand.