Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.
Med loven overførtes statshospitalet i Thorshavn til det færøske hjemmestyre med virkning fra den 1. januar 1977.
Endvidere indeholder loven en almindelig revision af den færøske sygehuslov, således at reglerne for det færøske sygehusvæsen i princippet bringes i overensstemmelse med den danske sygehuslov. I denne forbindelse er det almindelige statstilskud til driften af det færøske sygehusvæsen på 50 pct. blevet gjort lovbundet. Disse bestemmelser er trådt i kraft den 1. april 1977.
Om baggrunden for og indholdet af lovforslaget udtalte indenrigsministeren i sin fremsættelsestale bl. a.:
„Med overførelsen af statshospitalet i Thorshavn vil samtlige statens hospitaler for sindslidende være overført til det almindelige (somatiske) sygehusvæsen. Direktoratet for statshospitalerne vil herefter som planlagt kunne nedlægges pr. 31. marts 1977.
Overførelsen af statshospitalet i Thorshavn følger de samme principper, som har været lagt til grund for overførelsen at statshospitalerne i den øvrige del af riget. Der vil således også blive ydet hjemmestyret fuld økonomisk kompensation i forbindelse med overtagelsen af driften af statshospitalet, idet der med udgangspunkt i driftsudgifterne for 1976-77 vil blive ydet hjemmestyret et årligt tilskud, som reguleres efter bruttofaktorindkomsten.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det aftalt med hjemmestyret, at dette tilbyder samtlige ansatte ved statshospitalet — såvel tjenestemænd som andre — ansættelse under det færøske sygehusvæsen. Tjenestemænd ved statshospitalet kan ikke på grund af overførelsen rejse krav på ventepenge, rådighedsløn m. v., idet der i lighed med loven om overførelsen af statshospitalerne til amtskommunerne er indføjet en bestemmelse, hvorefter tjenestemænd kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold til staten mod fortsat at gøre tjeneste på statshospitalet.
Lovforslagets øvrige bestemmelser, som vedrører det almindelige færøske sygehusvæsen, følger i det store og hele principperne i den danske sygehuslov. På enkelte punkter har Færøernes hjemmestyre ønsket, at særlige lokale færøske forhold og ønsker blev tilgodeset. Jeg kan oplyse, at i det omfang bestemmelserne afviger fra de danske regler, har spørgsmålene været meget nøje forhandlet med hjemmestyret. Jeg henviser her navnlig til lovforslagets § 2, hvorefter der opretholdes én bestyrelse for hver af de 3 lokale sygehuse på Færøerne, samt til lovforslagets § 5 om en lovmæssig regulering af lægevirksomheden på sygehusene.
Efter lovforslaget gøres som nævnt statens hidtidige tilskud til driften af de færøske sygehuse på 50 pct. lovbundet. Det vil herefter ikke længere være nødvendigt at foretage årlige forelæggelser for finansudvalget af dette tilskud.
Færøernes lagting har tiltrådt lovforslaget.
Lovforslaget medfører endelig kun en mindre merudgift for staten. Merudgiften, som er opgjort til ca. ½ mill. kr., skyldes hovedsagelig, at de færøske sygekassers tilskud til sygehusvæsenet samtidig foreslås afskaffet. Socialministeren vil her i efteråret fremsætte et lovforslag herom ved en ændring af lov for Færøerne om den offentlige sygesikring".
Efter at lovforslaget ved 1. behandling havde fået en velvillig modtagelse af alle ordførere med undtagelse af Erlendsson (FP), blev det i kommunaludvalgets betænkning indstillet til vedtagelse med 2 af indenrigsministeren stillede ændringsforslag, der tog sigte på, at det statslige tilskud til hjemmestyrets fremtidige drift af statshospitalet i Thorshavn til enhver tid ved en direkte lovhenvisning til de danske regler reguleres på samme måde som de generelle tilskud til amtskommuner og kommuner, af et flertal (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets og Danmarks kommunistiske partis medlemmer af udvalget). Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, idet dets gennemførelse efter mindretallets opfattelse ville indebære en udvanding af de hovedprincipper, som ligger til grund for den færøske hjemmestyreordning. Et andet mindretal (Danmarks kommunistiske partis medlem af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret, idet mindretallet ville undlade at stemme for de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag.
Efter at de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget ved 2. behandling, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 125 stemmer mod 23 (FP).