Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.
Efter lovforslaget foreslås valgretsalderen til folketinget nedsat fra 20 til 18 år.
Om baggrunden for lovforslaget hedder det i de ledsagende bemærkninger:
„Som følge af den lovændring, der blev foretaget ved lov nr. 312 af 10. juni 1976, vil myndighedsalderen fra den 1. november 1976 være 18 år. Forslagsstillerne har den principielle opfattelse, at valgrets- og myndighedsalderen bør være den samme, og det er derfor en naturlig konsekvens af lovændringen i myndighedsloven, at denne nu følges op med en tilsvarende ændring i reglerne for valg til folketinget.
Med lovforslaget ændres aldersgrænsen fra de hidtidige 20 år til de 18 år, som fremtidig er myndighedsalderen. Ændringen sker i folketingsvalgslovene for Danmark og Grønland og vil samtidig også automatisk betyde, at valgretsalderen til de kommunale råd nedsættes til 18 år, idet denne efter kommunalvalgvalglovens § 1, stk. 1, følger valgretsalderen til folketinget.
Det følger endvidere af bestemmelsen i grundlovens § 29, stk. 2, at en lovændring som den her foreslåede ikke umiddelbart træder i kraft ved folketingets vedtagelse. En sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med grundlovens § 42, stk. 5, har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald."
Ved 1. behandling kunne indenrigsministeren principielt tilslutte sig lovforslaget. Ministeren havde dog visse betænkeligheder med hensyn til tidspunktet for gennemførelsen af en nedsættelse af valgretsalderen og tilrådede, at en eventuel ikrafttrædelse blev fastsat til 1. marts 1978. Også ordførerne fra S, SF, DKP, CD og VS kunne principielt støtte lovforslaget. De 2 sidstnævnte ordførere satte dog spørgsmålstegn ved, om der overhovedet burde opretholdes nogen aldersgrænse med hensyn til valgret til folketinget. I øvrigt fremgik det af debatten, at flere af partiernes folketingsgrupper var delt på dette spørgsmål. Dette gjaldt således V, hvor Søren Jensen (Hasseris) var modstander af lovforslaget og Birgitte Oxdam tilhænger, og FP. Hagen Hagensen (KF) kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse, og det samme gjaldt Ritta Ahm (KrF), der talte på vegne af et flertal i partiet.
Kommunaludvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.