Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven knytter sig til nogle ændringer i retsplejeloven, som trådte i kraft den 1. januar 1977.

Loven har følgende indhold:

»§ 1. I lov nr. 206 af 21. maj 1969 om retsafgifter, som ændret senest ved lov nr. 170 af 5. april 1976, foretages følgende ændringer:

1) I § 17 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

„Stk. 2. Begærer en rekvirent samtidig en af de i stk. 1 nævnte retshandlinger foretaget hos samme skyldner for flere krav, betales kun én tillægsafgift."

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2) Efter § 20 indsættes i kapitel 3:

,,§ 20 a. Afgiftspligten bortfalder, hvis fogedretten efter retsplejelovens § 490, stk. 1, afviser at foretage udlægsforretning."

3) I § 49, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

„5. Første udskrift eller attest til en rekvirent af en fogedforretning, når rekvirenten i henhold til retsplejelovens § 492, stk. 2, ikke har givet møde under forretningen."

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1977."

Vedr. baggrunden for ændringerne i kapitel 3 anføres bl. a. flg. i den skriftlige fremsættelsestale:

„En af ændringerne i retsplejeloven består i, at en fordringshaver (en kreditor) som hovedregel ikke fremtidig vil kunne få foretaget udlæg hos en skyldner, når det under en lignende forretning, foretaget inden for de sidste 6 måneder, har været umuligt at få dækning.

Efter de gældende regler skal der som hovedregel betales retsafgift, straks når der over for fogden fremsættes begæring om udlæg. Hvis fogden imidlertid afviser at afholde forretningen og afgiften er betalt, kan det ikke anses for rimeligt at opretholde afgiftskravet, og det foreslås derfor, at afgiftspligten i disse tilfælde skal bortfalde.

Ved ændringen af retsplejeloven har man desuden som hovedregel opgivet kravet om, at en fordringshaver skal give møde ved en fogedforretning, når kravet er under 2.500 kr. I de tilfælde, hvor fordringshaveren ikke møder, vil han have brug for en udskrift af fogedbogen eller en attest om, hvad der er passeret under forretningen. Den fulde nytte af denne forenkling vil fordringshaveren ikke opnå, hvis han fortsat skal betale for at få den udskrift eller attest, han ikke kan undvære, og det er derfor foreslået, at der i disse tilfælde ikke skal kræves afgift for denne."

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmig med 146 stemmer.