L 47 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning.

Af: Erik Ninn-Hansen (KF) , Poul Schlüter (KF) og Ib Stetter (KF)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til det energipolitiske udvalg.

Lovforslagets indhold var at udsætte ikrafttrædelsen af lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning fra 1. januar 1977 til 1. januar 1978.

Begrundelsen herfor fremgik af forslagets bemærkninger, hvorefter udskydelsen ønskedes, fordi der endnu ikke var truffet beslutning om indførelsen af atomkraft i Danmark.

Forslaget fik en blandet modtagelse i folketinget ved 1. behandling.

Det energipolitiske udvalg afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Erik Holst (S), Svend Karlskov Jensen (V), Steffen Kjærulff-Schmidt (FP), Lone Dybkjær (RV), Gert Petersen (SF), Bent Honoré (KrF), Erik Ninn-Hansen (KF), Ib Nørlund (DKP), Erhard Jakobsen (CD) og Preben Wilhjelm (VS)